Baggrund

I årene 1985-1986 blev skoleinspektør Pétur Þorsteinsson i Kópasker bekendt med og betaget af UniX-stýrikerifinu og Internettets kontaktmuligheder. I disse år deltog han i nogle nordiske konferencer om dataspørgsmål.

Hans synspunkter om nødvendigheden af at de lavere skoletrin byggede deres edb. kontakt over Internettet vandt ikke genklang i begyndelsen, da man i Norden i stedet var meget betaget af de ósamtengdu Bulleting Board Systems (BBS) eller Video Text. Han fik ingen større reaktioner eftersom Internettet på det tidspunkt kun var kendt i universitets- og forskningsregi.

Imba

I begyndelsen af 1988 syntes Pétur Þorsteinsson det var på tide at forsøge at vise i praksis de ord han havde forkyndt. Med det for øje købte han en Unix-maskine (Imba I). Han fik assistance til installeringen hos Maríus Ólafsson og øvrige eksperter hos Reiknistofnun Háskóla Íslands. Formålet var at udbygge et elektronisk netværk indenfor undervisningssystemet a la Internettet og give uddannelsesinstitutioner adgang til verdens informationsbase i den grad som teknikken og økonomien tillod det.

I begyndelsen af 1990 begyndte uddannelsesinstitutioner den ene efter den anden at tengjast Imba og i begyndelsen af 1992 kunne man konstatere at kontakt over nettet var blevet en selvfølge på de lavere skoletrin. Pétur Þorsteinsson havde på den tid besøgt over halvdelen af samtlige islandske skoler og holdt utallige forelæsninger og præsentationsmøder over hele landet.

Det islandske kundskabsnet

I midten af 1992 etablerede Pétur Þorsteinsson og hans medarbejdere Det islandske Kundskabsnet a/s. Kundskabsnettet oprettede siden tre centraler i Kópasker, i Akureyri og Reykjavík. Der var tale om et indbyrdes netværk mellem de tre centraler og SURIS over Póstur og símis háhraðanet.

Flere instanser og institutioner støttede på den ene eller den anden måde Kundskabsnettets oprettelse, fx Altinget, Undervisningsministeriet, Kennarasamband Íslands, Islands Lærerhøjskole og Fræðsluskrifstofa Norðurlandsumdæmis eystra. Endvidere var det af allerstørste betydning at Reykjavík kommune besluttede at give samtlige byens folkeskoler adgang til nettet. Det bør fremhæves at på den tid var det, bortset fra Reiknistofnun Háskóla Íslands, ingen steder muligt at få telefonisk kontakt til internettet. Tilslutningen kostede langt mere end hvad de fleste folkeskoler kunne klare. Det var derfor en historisk nødvendighed at sikre dem adgang på en anden måde, og at byde på målrettet vejledning for lærere gennem besøg på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Der blev lavet en treårs plan. Det første år var tilslutningsår, det næste år blev der satset på undervisning og det tredje på brug af nettet. Planen blev fulgt. Man rejste over hele landet og koblede skoler til nettet og lærerne fik vejledning i nettets anvendelsesmuligheder. Parallelt hermed blev der holdt kurser som var åbne for alle, og nu skønner man at ca. 25% af samtlige islandske lærere har deltaget i Kundskabsnettets kurser om Internettes anvendelsesmuligheder.

I de fire år som Kundskabsnettet har fungeret i dets nuværende form har de ansatte besøgt alle landets skoler og nogle af dem flere gange. Det er lykkes at udbygge et personligt netværk, som omfatter ca. 85-90% af landets skoler. Nettjeneste ved skoler og uddannelsesinstitutioner er og har været det helt centrale i Kundskabsnettets arbejde og det er det eneste firma/institution i landet som har specialiseret sig på dette område.

Det er usansynligt at noget andet land så tidligt har satset på den idé at samtlige folke- og fortsættelsesskoler burde have adgang til Internettet. Kundskabsnettets opgave er og har været at lede denne udvikling og at fremme brugen af nettet i uddannelsens tjeneste, såvel i skolernes arbejde som til fjernundervisning. Endvidere har Kundskabsnettet deltaget på Islands vegne i adskillige nordiske og internationale samarbejdsopgaver. Nogle gange har Kundskabsnettet repræsenteret Undervisningsministeriet, andre gange har deltagelsen fundet sted på egne vegne.

Fra begyndelsen har den regel været gældende at uddannelsesinstitutionerne har kunet tilkoble sig Imba og senere Kundskabsnettet ved at betale af et fast kontingent som afregnes i forhold til institutionens størrelse, uanset antal e-mail adresser og det faktiske forbrug. Dette var og er stadig uhyre vigtigt idet der her er tale om forudsætningen for at lærerne frit kan undersøge nettets anvendelsesmuligheder. I begyndelsen var der tale om forholdsvis få interesserede lærere, men i de to sidste år har der nærmest været tale om en forbrugereksplosion.

Et andet nøgleprincip i forbindelse med Kundskabsnettets udbygning har fra begyndelsen været at tage udgangspunkt i den enkelte institutions tekniske og apparaturmæssige kapacitet. Hovedvægten er blevet lagt på at undervise i brug af nettet og de elektroniske anvendelsesmuligheder. I begyndelsen blev de fleste skoler tilknyttet nettet med lághraðamótöldum (1200 eller 2400 baud), men efterhånden er man ved at gå over til mótöld med større hastighedskapacitet og man er ved at skifte fra skjáhermisambandi over til SLIP/PPP. Her er der tale om en naturlig udviklingsproces.

Fjernundervisning

Det kan påstås at al fjernundervisning i Island, som foregår over internettet, er muligt som følge af Kundskabsnettets eksistens. Her kan Islands Lærerhøjskoles fjernundervisning nævnes samt Fósturskóla Íslands, Verkmenntaskólann á Akureyri og så selvfølgelig de kurser som Kundskabsnettet står for.

Privatbrug og virksomheder

Kundskabsnettet var fra starten åbent for alle, som var interesserede i at bruge edb til at etablere kontakt, uanset om der var tale om lærere, bagere eller snedkere. Fra begyndelsen af var der tale om en stor interesse for at bruge nettet til private formål og i kølvandet af dette begyndte firmaerne at vise interesse for nettes anvendelsesmuligheder.

I slutningen af 1994 var der tale om en stor forøgelse af ansøgninger fra enkeltpersoner og virksomheder. Brug af nettet blev stadig mere omfattende blandt disse grupper, og nu er der ingen længere der spørger: hvor er internettet? Spørgsmålet lyder snarere: hvordan kan man blive tilsluttet?

I begyndelsen af juli 1996 købte undervisningsministeriet den del af Det islandske Kundskabsnets virksomhed som har med uddannelses- og kulturinstitutioner at gøre, og i fortsættelse heraf blev driften overført til Islands Lærerhøjskole. Iøvrigt holdt virksomheden op. Dette betyder at enkeltpersoner og firmaer uden for uddannelses- og kultursektoren ikke mere kan henvende sig til Det islandske kundskabsnet, hvis de har brug for tilslutning til internettet.

Landsdækkende netværk

Det islandske Kundskabsnet har fra begyndelsen satset på at give alle islændinge adgang til Internettet til post og telegrafvæsenets billigste tarif. Af den grund iværksatte Kundskabsnettet et større projekt, nemlig at etablere innhringimiðsvöðum på alle Póstur og símis takstzoner og i begyndelsen af 1996 var der tale om drift af 6 innhringistöðvar, i Reykjavík, på Bifröst, i Ísafjörður, Sauðárkrókur og i Akureyri. Andre innhringistöðvum blev solgt eller nedlagt.

1996