StrÝ­sßrin ß ═slandi 1939 - 1945 ( Jennř Bj÷rk Olsen og Unnur Hrefna Jˇhannsdˇttir )

 

9. bekkur SamfÚlagsfrŠ­i ┴rskˇli - verkefni vi­ kennslubˇk

Ůessar svipmyndir eru allar af vef ruvrvklogol.GIF (3780 bytes)

 

10. maÝ 1940


Hinn 10. maÝ 1940 ur­u ■ßttaskil Ý s÷gu ═slands, en a­faranˇtt ■ess dags steig breskur her ß land Ý ReykjavÝk. ═ Evrˇpu haf­i heimsstyrj÷ldin sÝ­ari geisa­ Ý ßtta mßnu­i. Ůjˇ­verjar h÷f­u rß­ist inn Ý Pˇlland, hernumi­ Danm÷rku og Noreg og innrßs vof­i yfir Ni­url÷ndum og Frakklandi. Ůa­ var Bretum mikil nau­syn a­ ═sland fÚlli ekki undir ■řsk yfirrß­, en ■a­ hef­i haft slŠm ßhrif ß herna­arst÷­u ■eirra ß Atlantshafi. ═sland stˇ­ ekki lengur utan hringi­u heimsvi­bur­anna. 

 

Skoskir hermenn ganga framhjß yfirm÷nnum breska setuli­sins sumari­ 1941. Ljˇsmynd Skafti Gu­jˇnsson (1902-1971). Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur

 

BŠjarb˙ar fylgjast me­ umsvifum breska hersins vi­ ReykjavÝkurh÷fn 10. maÝ 1940. Ljˇsmyndari Ëlafur Magn˙sson (1889-1954). Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur

Breska sendinefndin kemur af
fundi me­ Ýslensku rÝkisstjˇrninni
ß hernßmsdaginn. Ljˇsmyndari
Ëlafur Magn˙sson (1889-1954).
Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur

 

 

 

 

 

 

Breskur herflokkur gengur upp BankastrŠti.
Ljˇsmynd Skafti Gu­jˇnsson (1902-1971).
Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur.

 

 

 

 

 

Breski herinn nota­i Ůjˇ­leikh˙si­ sem birg­ageymslu.
┌r breskri kvikmynd/Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur

 

 

 

 

Breskur herflokkur vi­ LandssÝmah˙si­.
Ljˇsmyndari Ëlafur Magn˙sson (1889-1954).
Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur.

 

LandssÝmah˙si­ vi­ Austurv÷ll ■ar sem RÝkis˙tvarpi­ var til h˙sa ß strÝ­sßrunum. Ljˇsmyndari Ëlafur Magn˙sson (1889-1954). Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur.

BandarÝskir herbÝlar aka ni­ur BankastrŠti. ═slenska og bandarÝska l÷greglan stjˇrna umfer­inni. Ljˇsmynd Lou Lindzon. Ljˇsm./Ljˇsmyndasafn ReykjavÝkur

═slendingar og erlendir hermenn ß Austurvelli ß fri­ardaginn.
Ljˇsmyndari Harald St. Bj÷rnsson. Ljˇsm./Anna Fjˇla GÝsladˇttir.

Breskir hermenn fagna Ý ReykjavÝkurtj÷rn.
Ljˇsmyndari Harald St. Bj÷rnsson.
Ljˇsm./Anna Fjˇla GÝsladˇttir.

 

 

Upphaf og rŠtur heimsstyrjaldarinnar sÝ­ari

 

Verkefni unnin ˙r kennslubˇk ( bls. 12 - 15 )

1.    Hver var a­dragandi og upphaf heimstyrjaldarinnar sÝ­ari ?

2.    Um hva­ var sami­ ■egar Versalasamingurinn var ger­ur ?

3.    Hva­ var­ til ■ess a­ vesturveldin lřstu yfir strÝ­i ß hendur Ůjˇ­verjum ?

4.    Hvers vegna stˇ­ lř­rŠ­i vÝ­a v÷ltum fˇtum eftir heimsstyrj÷ldina fyrri ?

5.    ═ m÷rgum l÷ndum voru stofna­ir stjˇrnmßlaflokkar, hverskonar flokkar voru ■a­ ?

6.    Hvers vegna var atvinnuleysi svona miki­ eftir fyrri heimsstyrj÷ldina ?

7.    Hva­ ger­ist Ý BandarÝkjunum eftir strÝ­ ( f. heimsstyrj÷ldina )

8.    Hva­ ger­ist ßri­ 1929 ?

9.    Af hverju einkenndist stjˇrnarfar einrŠ­isherranna ?

 

Svona leit Evrˇpa ˙t ■egar fyrri heimsstyrj÷ldin hˇfst

 

Ůřskaland Hitlers ( bls. 16 )

1.    Hva­ heldur ■˙ a­ or­i­ til ■ess a­ Hitler komst til valda ?

2.    Hverju lofa­i Hitler ■jˇ­ sinni ?

3.    ┴ hverju byrja­i hinn nřkj÷rni lei­togi Ý Ůřskalandi ?

4.    Seg­u frß ■eim stjˇrnaa­fer­um sem nota­ar voru og 

                                     hva­a tilgangi ■jˇnu­u ■Šr ?

 

Svona leit Evrˇpa ˙t ßri­ 1920

 

Ëfri­arblikur ß lofti ( bls. 17 - 18 )

1.    Hva­ var ■a­ sem Hitler tˇkst a­ gera ß fßum ßrum ?

2.    Hitler ger­i bandalag vi­ nokkur rÝki, hva­a rÝki voru ■a­ og hva­ nefndust ■au saman?

3.    Hva­ var ■a­ sem ger­i ■a­ a­ verkum a­ ˇfri­arblikur voru ß lofti ?

4.    HvenŠr ger­u Ůjˇ­verjar innrßs inn Ý Pˇlland og hva­ stˇ­ h˙n lengi yfir ?

 

┌t■ensla Ůřskalands 1933 - 1939

 

Styrj÷ldin brei­ist ˙t ( bls. 18 - 20 )

 

Hver sag­i hverjum strÝ­ ß hendur ?

1.    Hva­ ger­ist 9. aprÝl 1940 ?

2.    10. maÝ ßri­ 1940 gekk miki­ ß seg­u frß ■vÝ:

3.    Hva­ stˇ­ orrustan um Bretland lengi og hva­a rß­ notu­u Ůjˇ­verjar gegn Bretum ?

4.    Hvernig tˇkst SovÚtm÷nnum a­ st÷­va framrßs Ůjˇverja vi­ Leningrad og Moskvu ?

5.    Hvers vegna rÚ­ust Japanir ß Perluh÷fn ( Pearl Harbour ) ? Hva­ mß segja a­ hafi 

gerst eftir ■ß ßrßs ?

 

Evrˇpa undir jßrnhŠl nasista ßri­ 1942

 

┴rßsin ß Perluh÷fn

 

Straumhv÷rf og lok strÝ­sins ( bls. 20 - 21 )

Seg­u frß ■vÝ sem ger­ist Ý strÝ­inu frß ßrinu 1942, hvernig var ■rˇunin ß strÝ­inu eftir ■a­ ?

Ůeir stjˇrnu­u strÝ­inu ( bls. 22 - 23 )

Veldu einn af ■essum lei­togum og fjalla­u um Ý mßli og myndum. Heimildaverkefni

(1889 - 1945 )

Adolf Hitler

 

 

 

Mussolini making speech.  Image courtesy of www.falange.com

( 1883 - 1945 )

Benito Mussolini

 

 

 

Click on me to view or download

( 1890 - 1970 )

Charles de Gaulle

 

 

 

Portrait, Franklin Delano Roosevelt

( 1882 - 1945 )

Franklin D. Roosevelt

 

 

 

( 1879 - 1953 )

Jˇsef Stalin

 

 

 

 

 

( 1879 - 1965 )

Winston Churchill

 

 

2. kalfi Hernßm

Hernßm ═slands 10. maÝ 1940
┴rni Ëlafsson skrifar ■ann 10. maÝ 2002..

═ dagrenningu f÷studaginn 10. maÝ ßri­ 1940 hÚlt bresk flotadeild inn ß Sundin vi­ ReykjavÝk. Flotadeildin samanstˇ­ af fjˇrum skipum, beitiskipunum Berwick og Glasgow, og tundurspillunum Fortune og Fearless. Um bor­ Ý skipunum voru hundru­ breskra hermanna, grßir fyrir jßrnum, tilb˙nir til a­ hernema ═sland. Ůetta ßtti eftir a­ ver­a einn ÷rlagarÝkasti dagur Ý s÷gu landsins.

Hernßm Ý a­sigi
┴ri­ 1939 haf­i brotist ˙t strÝ­ milli Ůjˇ­verja annars vegar og Breta og Frakka hins vegar, ■egar Ůjˇ­verjar rÚ­ust inn Ý Pˇlland. Ůann 9. aprÝl ßri­ eftir rÚ­ist ■řski herinn inn Ý Danm÷rku og Noreg og nß­u ■ar me­ ß sitt vald ÷flugum kafbßtast÷­vum sem styttu lei­ kafbßta ■eirra ˙t ß Atlantshaf umtalsvert. Ůetta var Bretum sÚrstaklega ˇhagstŠtt og ■eir t÷ldu sig ■vÝ ■urfa a­ nß valdi yfir st÷­vum ß Atlantshafinu ■ar sem ■eir gŠtu fylgst betur me­ kafbßtaher Ůjˇ­verja. ŮvÝ fˇru ■eir, um svipa­ leyti og Ůjˇ­verjar hernßmu Danm÷rk og Noreg, ■ess ß leit vi­ ═slendinga a­ ■eim yr­i leyft a­ koma hÚr upp varnarst÷­vum. RÝkisstjˇrn Hermanns Jˇnassonar sem ■ß var hÚr vi­ v÷ld neita­i ■essu Ý nafni hlutleysis landsins, ■rßtt fyrir a­ ■eir skildu vandrŠ­in sem Bretar vŠru Ý.

Bretar gßtu ekki sŠtt sig vi­ ■etta enda voru Ůjˇ­verjar n˙ farnir a­ gera ■eim hverja skrßveifuna ß fŠtur annarri ß h÷funum me­ kafbßtaher sÝnum. ŮvÝ var ßkve­i­, Ý trßssi vi­ sko­anir Ýslensku rß­amannanna, a­ bresk flotadeild yr­i send hinga­ og a­ landi­ myndi ver­a hernumi­ ß eins fri­samlegan mßta og kostur yr­i ß. Ůa­ var almennur skilningur me­al rÝkisstjˇrnarme­lima ß ═slandi a­ Bretar ■yrftu ß varnarst÷­vum gegn kafbßtum ß Atlantshafinu a­ halda ■annig a­ allir bjuggust vi­ ■vÝ a­ ■eir myndu hernema landi­ hva­ ˙r hverju. Ůar sem ■a­ var lÝti­ vita­ um hug Ůjˇ­verja var­andi ═sland voru ■ˇ ekki allir vissir um ■a­ ■egar flotadeildin kom hinga­, hvort h˙n vŠri bresk e­a ■řsk.

Her ß land
Ůegar skipin v÷rpu­u akkeri vi­ ReykjavÝk og hermennirnir streymdu ß land var fßtt um manninn vi­ bryggjuna a­ taka ß mˇti ■eim, en ■eim fj÷lga­i ■egar ß lei­. L÷greglan Ý ReykjavÝk tˇk sig sÝ­an meira a­ segja til og hjßlpa­i herm÷nnunum a­ halda frß forvitnum ═slendingum sem komu til a­ sko­a ■essa ˇbo­nu gesti. Flestir h÷f­u ■a­ ß or­i a­ "■eir vŠru fegnir a­ ■arna vŠru Bretar en ekki Ůjˇ­verjar ß fer­." Ůegar breski herinn var kominn hÚr ß land tˇk hann til vi­ a­ koma upp brß­abirg­ast÷­vum og eitt af ■vÝ fyrsta sem bresku hermennirnir ger­u var a­ ganga ˙r skugga um a­ h˙snŠ­i EimskipafÚlagsins Ý Pˇsth˙sstrŠti vŠri ekki Ýverusta­ur nasista, en merki fÚlagsins, ١rshamar, h÷f­u ■řskir nasistar teki­ upp ß sÝna arma eins og flestir vita. Einnig sˇttu ■eir a­ Pˇsth˙sinu, h÷fu­st÷­vum SÝmans, RÝkis˙tvarpinu og Ve­urstofunni, og allt var ■a­ gert Ý ■eim tilgangi a­ nß ß vald sitt fjarskiptast÷­vum svo Ůjˇ­verjar myndu ekki hafa ve­ur af innrßsinni Ý brß­. SÝ­an hrei­ru­u ■eir um sig ß hinum řmsu st÷­um Ý borginni, t.d. Ý ÍskjuhlÝ­inni. Auk ■ess gekk her ß land ß Akureyri, Austfj÷r­um og vÝ­s vegar annars sta­ar um landi­. Allt gekk ■etta fyrir sig ßn ■ess a­ grÝpa ■yrfti til vopna og var hernßmi­ ■vÝ hi­ fri­samlegasta.

Ůřski rŠ­isma­urinn yfirbuga­ur
Ůegar vart var­ vi­ breska flotann ˙ti fyrir ReykjavÝk slˇ ˇtta a­ ■řska rŠ­ismanninum ß ═slandi, Werner Gerlach. Gerlach ■essi haf­i nřlega veri­ settur Ý st÷­u rŠ­ismanns hÚr, var me­limur Ý SS-sveitunum og var persˇnulegur vinur Heinrich Himmlers, yfirmanns SS. Ůar var ■vÝ ß fer­ ma­ur me­ skuggalega fortÝ­ og ■ˇtti m÷rgum standa mikill ˇhugur af veru hans hÚr ß landi. Um lei­ og Gerlach var­ flotadeildarinnar var flřtti hann sÚr upp Ý rŠ­ismannsb˙sta­ sinn Ý T˙ng÷tu. Hann vildi nefninlega ˇlmur nß a­ brenna ÷ll skj÷l Ůri­ja rÝkisins sem hann haf­i undir h÷ndum og gŠtu annars lent Ý h÷ndum Breta me­ ˇfyrirsjßanlegum aflei­ingum.

Me­an ß t÷ku breska hersins ß fjarskiptast÷­vum h÷fu­borgarsvŠ­isins stˇ­ hÚlt breskur herflokkur a­ b˙sta­ ■řska rŠ­ismannsins og kn˙­i ■ar dyra. Werner Gerlach var ekki ß ■eim buxunum a­ opna strax en lÚt ■ˇ undan ■egar hann sß a­ ÷ll mˇtspyrna vŠri vonlaus. Gerlach reyndi a­ tefja fyrir innrßsarm÷nnunum til a­ reyna a­ dylja brennslu leyniskjalanna sem ßtti sÚr sta­ ß efri hŠ­ h˙ssins en Bretarnir ur­u fljˇtlega varir vi­ ■a­ a­ reyk bar ˙r glugga ■ar og hÚldu ■egar upp. Ůar nß­u ■eir a­ sl÷kkva Ý skj÷lunum og nß­u Bretar ■ar Ý nokkur heilleg leyniskj÷l Ůri­ja rÝkisins ß silfurfati. Gerlach var sÝ­an fluttur um bor­ Ý breskt skip sem sigldi me­ hann Ý fangelsi Ý Bretlandi. Ůa­ ur­u og ÷rl÷g fj÷lmargra Ůjˇ­verja sem hÚr bjuggu ß ■essum tÝma.

Fundur Ý Stjˇrnarrß­sh˙sinu
Klukkan 10 ßrdegis ■ennan ÷rlagarÝka dag settust rß­herrar Ý rÝkisstjˇrn ═slands ß fund Ý Stjˇrnarrß­sh˙sinu til a­ rŠ­a atbur­i nŠturinnar. Flestir rß­herrar voru ß ■vÝ a­ ■arna hef­i veri­ lßn Ý ˇlßni a­ Bretar hef­u hernumi­ ═sland en ekki Ůjˇ­verjar. ForsŠtisrß­herra var ■ˇ ekki ÷ldungis sßttur me­ komu hinna ˙tlendu hernßmsli­a og ■a­ var­ ˙r a­ rÝkisstjˇrnin myndi mˇtmŠla hernßminu formlega og reyna a­ tryggja ■a­ a­ rÝkisstjˇrnin myndi rß­a ÷llu er var­a­i ═sland anna­ en var­a­i herinn beint. Ůegar ■essum umrŠ­um var loki­ hÚlt breski sendiherrann ß ═slandi, Howard Smith, ß fund rÝkisstjˇrnarinnar og tilkynnti formlega a­ landi­ hef­i veri­ hernumi­, og lřsti ■vÝ yfir a­ sÚr ■Štti leitt a­ til ■ess hef­i ■urft a­ koma og vona­ist eftir fri­samlegri samb˙­ vi­ ═slendinga. SÝ­an spila­i hann ˙t sÝnu helsta trompi ■egar hann sag­i a­ me­ hernßminu hef­i utanrÝkisverslun ═slendinga veri­ sett ˙r skor­um, en Bretar vŠru f˙sir til a­ "lÚtta undir me­ Ýslensku atvinnulÝfi." Ůannig myndu ═slendingar fß sitthva­ a­ launum fyrir ■a­ a­ hÚr yr­i hřstur her. Ůetta var­ sÝ­an til ■ess a­ fŠra Ýslenskt atvinnulÝf ß nřtt stig velfer­ar sem ekki haf­i sÚst hÚr ß­ur.

═karusߊtlun Ůjˇ­verja
Adolf Hitler haf­i, eins og margir a­rir nasistar, mikinn ßhuga ß ═slandi, og ß aprÝllok ßri­ 1940 fÚkk hann ■ß hugmynd a­ Ůjˇ­verjar myndu hernema landi­. Ůannig vildi hann nřta sÚr skjˇtan ßrangur hers sÝns Ý barßttu sinni gegn Danm÷rku og Noregi, og nřta jafnframt skip sem notu­ h÷f­u veri­ Ý Noregi til innrßsar Ý ═sland. Ůetta kalla­i einrŠ­isherrann ═karusߊtlun. Ůegar Hitler kynnti ■essar hugmyndir sřnar herstjˇrnendum mŠtti hann mikilli andst÷­u yfirmanna flotans sem t÷ldu a­ hernßmi ═slands fylgdu of mikil vandrŠ­i til a­ geta borga­ sig. Ůa­ var Ý sjßlfu sÚr minnsta mßli­ a­ hernema landi­, vandinn var a­ halda ■vÝ. Ůannig ■yrfti a­ halda ˙ti birg­aflutningum yfir haf sem vŠri kr÷kkt af ˇvinaskipum, of langt var fyrir ■řska flugherinn a­ vernda hernßmsherinn og hŠtta var ß a­ hernßmsli­i­ yr­i loka­ af ■annig a­ ■a­ kŠmi ekki a­ neinum notum Ý strÝ­inu meir. Ůannig tˇkst yfirm÷nnum flotans a­ telja Foringjann af hugmyndum sÝnum og hugmyndin um innrßs Ý ═sland var ekki oftar dregin upp Ý herstjˇrnarst÷­vum Ůjˇ­verja Ý strÝ­inu.

Virki­ Ý Atlantshafi
Ůegar ═sland var komi­ Ý hendur Breta h÷f­u ■eir fengi­ st÷­var ■Šr sem ■eir ■urftu ß Atlantshafinu. ١ var langt Ý land a­ ■eim tŠkist a­ nß yfirh÷ndinni ß h÷funum. ═sland kom ■ˇ a­ gˇ­um notum sem bŠkist÷­ fyrir k÷nnunarflugvÚlar og ■a­an kom me­al annars flugvÚl sem kom auga ß risaorrustuskip Ůjˇ­verja, Bismarck, sem var s÷kkt Ý framhaldi af ■vÝ ßri­ 1941. Ůß var fj÷lm÷rgum kafbßtum s÷kkt eftir a­ flugvÚlar hÚ­an h÷f­u komi­ auga ß ■ß ■annig a­ ═sland var­ Bretum sannarlega betra en ekkert. SÝ­ar leysti svo bandarÝski herinn ■ann breska af vi­ v÷rn landsins og hersetu. Ůannig var­ ═sland a­ virki Ý mi­ju Atlantshafi sem ßtti sÝ­ar eftir a­ vera ■ř­ingarmiki­ ■egar Kalda strÝ­i­ skall ß eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ld.

Heimildir voru fengnar ˙r bˇkinni Bretarnir koma eftir sagnfrŠ­inginn ١r Whitehead


 


Hernßm ═slands 1940


 

Heimild http://www.lagmarksriki.is/efni/sogumolar/219

 

A­dragandi hernßmsins ( bls. 28 )

 

1.    Hva­ var­ til ■ess a­ Englendingar ßkva­u a­ hernema ═sland ?

2.    Hvernig brug­ust stjˇrnv÷ld vi­ ■vÝ ■egar land okkar var hernumi­ ?

3.    Ătlu­u Ůjˇ­verjar a­ hernema ═sland ?

 

Hernßmsdagurinn ( bls. 28 - 30 )

 

1.    ┴ hverju byrju­u hermenn breska landg÷nguli­sins er ■eir gengu ß land Ý ReykjavÝk ?

2.    Hva­a ßstŠ­ur voru fyrir ■vÝ a­ landi­ var teki­ ˙r fjarskiptasambandi vi­ umheiminn ?

3.     Hva­ var­ um ■ß Ůjˇ­verja sem voru staddir hÚrlendis er landi­ var hernumi­ ?

4.     Me­ hernßmsli­inu kom breskur sendiherra, hva­ hÚt hann og hvert var hans fyrsta verk ?

 

Vi­br÷g­ ═slendinga vi­ hernßminu ( bls. 30 - 31 )

 

1.     Hvers vegna var svona mikilvŠgt fyrir okkur a­ gŠta hlutleysis ?

2.    Hvernig tˇk fˇlki­ Ý landinu ■essum ,, a­komum÷nnum " ?

3.    Hva­ var ■a­ sem almenningur ˇtta­ist mest samfara hernßminu ?

 

BandarÝkin taka a­ sÚr herverndina ( bls. 31 )

 

1.    Hvernig gekk ■a­ til a­ BandarÝkjamenn komu hinga­ me­ herli­ ?

2.    HvenŠr komu fyrtsu BandarÝsku hermennirnir ?

3.    BandarÝkjamenn voru betur vopnum b˙nir en Bretar, hvernig stˇ­ ß ■vÝ ?

4.    Hvar ß landinu var hernßmsli­i­ ,,sett ni­ur" ?

5.    Ůegar strÝ­inu var loki­ t÷ldu menn a­ BandarÝkjamenn myndu hafa sig ß brott 

eins og tala­ var um ■egar ■eir taka vi­ af Bretum. S˙ var ekki raunin 

seg­u frß ■eim samingum sem ger­ir voru Ý framhaldinu. ( hva­ heita ■eir samningar )

 

Dvalarsta­ir hersins og hernumi­ land ( bls. 33 )

 

1.    Seg­u frß ■vÝ hvernig herli­inu var komi­ fyrir um landi­ og hverjar voru 

helstu framkvŠmdir sem herinn framkvŠmdi ?

 

Ůřsk njˇsnavÚl yfir ReykjavÝk ( bls. 34 )

 

1.    Vi­ hva­ vakna­i fˇlk Ý ReykjavÝk morgunin 3. nˇvember 1940 og 

hvernig var ■essu teki­ af fˇlkinu ?

 

,, ١tti loftvarnarflauturnar ˇhugnanlegar " ( bls. 35 - 37 )

1.    Hvernig heldur ■˙ a­ vera hermannanna hafi gengi­, lestu vi­tali­ ß bls. 35 - 37. 

Voru hermennirnir allssta­ar au­f˙sugestir ?

2.    Af hverju Štli almenningur hafi ekki mˇtmŠlt hernßmi Breta ?

3.    Hva­ finnst ■Úr um a­ hafa her hÚr ß landi ?

4.    Ătti a­ vera til Ýslenskur her ?

5.    Hva­ er NATO ?

 

Hernßm

HÚr fyrir ne­an eru 12 fullyr­ingar sem anna­ hvort eru rÚttar e­a rangar. 

Lestu ■Šr vel og vandlega yfir og merktu sÝ­an S vi­ ■Šr fullyr­ingar sem 

■˙ telur sannar(rÚttar) og Ë vi­ ■Šr sem ■˙ telur vera ˇsannar(rangar).

Teki­ ˙r heftinu Verkefni og kennslulei­beiningar frß Nßmsgagnastofnun.

 

1. ═sland var hlutlaust land Ý styrj÷ld samkvŠmt sambandsl÷gum frß 1918.

2. Bretar t÷ldu nau­synlegt a­ vernda ═sland fyrir hugsanlegri hert÷ku Ůjˇ­verja.

3. ═sland var hernumi­ af Bretum 10. maÝ 1940.

4. ═slensk stjˇrnv÷ld voru sam■ykk bresku hernßmi og mˇtmŠltu ■vÝ ekki.

5. ═slenskur almenningur mˇtmŠlti har­lega hert÷ku Breta og veittist a­ bresku herm÷nnunum me­ hn˙um og hnefum.

6. Bresku hermennirnir byrju­u ß ■vÝ a­ taka ■ingmenn Ýslenska rÝkisins og l÷greglustjˇrann Ý ReykjavÝk h÷ndum.

7. Bresku hermennirnir handtˇku vi­ hernßmi­ alla Dani ß ═slandi og sendu ˙r landi.

8. Almenningur hrŠddist hugsanlegar loftßrßsir Ůjˇ­verja ß landi­ ■egar Bretar h÷f­u hernumi­ ■a­.

9. Bretar lofu­u a­ fara af landi brott ■egar styrj÷ldinni vŠri loki­.

10. ┴ri­ 1941 sam■ykktu Ýslensk stjˇrnv÷ld a­ BandarÝkjamenn tŠkju vi­ vernd landsins af Bretum.

11. Me­ komu bandarÝska hersins veiktust varnir landsins verulega.

12. ═slendingar voru ß eitt sßttir um KeflavÝkursamninginn.

 

3. Kafli

Stjˇrn - og efnahagsmßl

 

Ůjˇ­stjˇrnin ( bls. 40 )

1.    Hva­a flokkar ßttu fulltr˙a Ý ■jˇ­stjˇrninni og hverjir voru Ý stjˇnarandst÷­u ?

2.    ═ stefnuyfirlřsingu stjˇrnarinnar var l÷g­ ßhersla ß a­:

3.    Hver voru helstu verkefni sem ■jˇ­stjˇrnin ■urfti a­ takast ß vi­ ?

4.    HvenŠr komst Ůjˇ­stjˇrnin til valda og hvenŠr lÚt h˙n af v÷ldum og 

hvers vegna ?

 

Utan■ingsstjˇrnin ( bls. 40 - 41 )

 

1.    Hvernig var­ Utan■ingsstjˇrnin til og hvers vegna var ■essi lei­ farin ?

2.    Hverjir ßttu sŠti Ý ■essari stjˇrn ?

3.    Hva­ starfa­i h˙n lengi og hver helstu mßl sem h˙n kom a­ ?

 

Nřsk÷punarstjˇrnin ( bls. 41 - 42 )

 

1.    Hva­a flokkar myndu­u ■essa stjˇrn ?

2.    A­ hva­a leyti er ■essi stjˇrn s÷guleg ?

3.    Hver var meginstefna stjˇrnarinnar ?

4.     Hversu lengi var stjˇrnin vi­ v÷ld og hvers vegna fˇr h˙n frß v÷ldum ?


Vi­skipti vi­ ˙tl÷nd fyrir strÝ­ ( bls. 42 - 43 )

 

1.    Hver voru okkar helstu vi­skiptal÷nd ß ■essum tÝma og hvernig var 

■eim vi­skiptum hßtta­ ?

 

Vi­skipti vi­ ˙tl÷nd ß strÝ­sßrunum ( bls. 43 - 44 )

 

1.    Vi­ hverja ßttu  vi­ verslun ß strÝ­sßrunum ?

2.    Hva­ var ■a­ sem ger­ist Ý fyrsta skipti samhli­a ■essari verslun ?

 

┴hrif hernßms Danmerkur ß ═sland ( bls. 44 )

 

1.    Ůegar Ůjˇ­verjar hernema Danm÷rku  9. aprÝl 1940, hverju breytti ■a­ 

fyrir okkur sem ■jˇ­ ?

2.    Hva­ hÚldum vi­ ■essu ,, frelsi " lengi ?

 

Sambandsslit vi­ Dani og stofnun lř­veldis ( bls. 45 )

 

1.    ŮŠr a­stŠ­ur sem voru uppi ger­u okkur erfitt fyrir a­ slÝta sambandi 

vi­ Dani, lřstu ■eim:

2.    Hvernig fˇr ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slan um lř­veldisstofnun ?

3.    Hvers vegna var 17. j˙nÝ valinn stofndagur lř­veldisins ?

 

RÝkisstjˇrnir og rß­herrar ß strÝ­sßrunum ( bls. 46 )

 

1.    Hverjar voru ■Šr og hverjir voru forsŠtisrß­herrar Ý ■eim ?

 

Werner Gerlach ( bls. 47 )

 

1.    Seg­u frß Werner Gerlach, hver var hann, hva­ ger­i hann hÚr 

og hva­a menntun haf­i hann.

 

═slenskir nasistar ( bls. 48 )

 

1.    ┴ri­ 1933 var stofna­ur hÚr stjˇrnmßlaflokkur hva­ nefndist hann og hvenŠr 

lei­ hann undir lok ?

2.    ┴ hva­a aldri voru flokksmenn ■essa nřja flokks og var­ ■eim a­ hugsjˇn ?

3.    Hvernig gekk flokknum Ý kosningum og Ý hva­a kosningum tˇk hann ■ßtt ?

4.     Hva­ var ■a­ sem flstum mislÝka­i vi­ Ý stefnu flokksins ?

 

Stefna Ýslenskra stjˇrnvalda gagnvart landflˇtta gy­ingum ( bls. 48 - 49 )

 

1.    ═slensk stjˇrnv÷ld tˇku ekki opnum ÷rmum ß mˇti landflˇtta gy­ingum, hvers vegna ?

2.    Voru a­stŠ­ur fyrir hendi hjß okkur til a­ taka ß mˇti flˇttam÷nnum ?

3.    Voru ═slendingar einir ■jˇ­a um ■a­ a­ loka ß flˇttamenn ?

4.    Var stefna Ýslenskra stjˇrnvalda gagnvart landflˇtta gy­ingum rÚttlŠtanleg ?

 

4. KAFLI

 

ATVINNA ( bls. 52 )

 

1.    Hvernig voru a­stŠ­ur hÚr Ý atvinnumßlum ß fjˇr­a ßratugnum ?

 

Kreppan leysist - bretavinna og aukinn fisk˙tflutningur 

( bls. 52 - 53 )

 

1.    Hverjar voru helstu framkvŠmdir sem rß­ist var Ý, ß vegum hersins ?

2.    Hvar ß landinu voru framkvŠmdir mestar ?

3.    Hva­a ßhrif haf­i ■essi ■rˇun ß atvinnlÝf hÚrlendis ?

4.    Hva­ unnu margir ═slendingar ß vegum hersins ■egar best  lÚt ?

5.    Hva­a ßhrif haf­i ■essi ■rˇun ß bygg­ Ý landinu og h˙snŠ­ismßl Ý ReykjavÝk ?

6.    Bretavinna haf­i ßhrif ß hef­bundin st÷rf Ý landinu, hver voru ■au helst ?

7.    Haf­i bretavinnan gˇ­ ßhrif ß afk÷st landsmanna Ý vinnu sinni ?

8.    Hva­ fˇr rÝkisstjˇrnin fram ß vi­ breska herinn vori­ 1941 og hvers vegna ?

 

┴hrif hernßms ß afkomu ═slendinga ( bls. 53 - 54 )

 

1.    Hversu vÝ­tŠk ßhrif haf­i hernßmi­ ß afkomu landsmanna ?

2.    Er hŠgt a­ segja a­ ═slendingar hafi hagnast ß hernßminu ? R÷ksty­ja svar.

3.    ┴ hva­a ˙tflutningi hagna­ist ■jˇ­in mest ?

4.    Hvernig haldi­ ■i­ a­ fˇlki hafi fundist a­ vinna hjß hernum ? R÷ksty­ja svar.

 

Ritger­ar- og heimildaverkefni

Nemendur velja eitt af ■essum verkefnum: ( hugsanlega eitthva­ anna­ )

 

Kreppan 1930 - 1940

Hernßmsvinnan 1940 - 1945

Verslun og ˙tflutningur fisks 1930 - 1950

Breytingar ß lÝfshßttum ═slendinga og neysluvenjum 1930 - 1950

Konur ß vinnumarka­i

StrÝ­sfrÚttir  ( Íldin okkar 1931 - 1950 )

 

5.kafli

 

┴STANDIđ ( bls. 57 )

 

1.    Hva­ er ßtt vi­ ■egar tala­ er um ßstandi­ ?

2.    Af hverju h÷f­u landsmenn miklar ßhyggjur ?

3.    Hverjum vorum konurnar taldar hafa brug­ist ?

4.    Seg­u frß rannsˇkn l÷greglurnar ß " ┴STANDINU "

5.    Af hva­a ni­urst÷­u komst l÷greglan ?

6.    Hva­ sag­i Vilmundur Jˇnsson landlŠknir um " ßstandi­ "

7.    Me­ hva­a hŠtti komu stjˇrnv÷ld a­ ■essu mßli ?

8.    ┴ hva­a forsendum mˇtmŠlti Setuli­sstjˇrnin ?

9.    Hva­ haf­i l÷greglustjˇrninn Agnar Kofoed-Hansen um mßli­ a­ segja ?

10.    Til hva­a rß­a var gripi­ til a­ bŠta ˙r mßlum ?

11.    ┴ri­ hva­ var sett ß stofn uppt÷kuheimili Ý ReykjavÝk og til hvers ?

12.    Nefndu dŠmi um jßkvŠ­ar hli­ar " ┴STANDSINS "

13.    Finnst ykkur ■a­ hafa veri­ rÚtt af yfirv÷ldum a­ skipta sÚr af ßstandinu ?

14.    Hvernig yr­i ykkur vi­ ef a­ hinga­ kŠmu skyndilega ■˙sundir erlendra st˙lkna e­a pilta ?

 

6. Kafli

 

Mannfall ( 65 - 66 )

 

1.    Hva­ er tali­ a­ margir ═slendingar hafi falli­ Ý valinn Ý strÝ­inu ?

2.    Hvar var mesta hŠttan ?

 

Sjˇherna­ur ß Atlantshafinu ( 66 - 67 )

 

1.    Hvers vegna var svona mikilvŠgt a­ nß valdi ß siglingalei­um ?

2.    Hverjir hß­u orrustuna um Atlantshafi­ ?

3.    Hvar voru bŠkist÷­var Ůjˇ­verja og Breta ?

4.    Hvar var a­alflotast÷­ Breta hÚr ß landi ?

 

Íryggi sjˇmanna Ý siglingum ( 67 )

 

1.    Hva­ fleiri ■Šttir en ßrßsir Ůjˇ­verja drˇgu ˙r ÷ryggi Ýslenskra sjˇmanna ?

2.    Hvernig voru Ýslensku skipin ˙tb˙in og hvers vegna var siglt me­ fullum ljˇsum ?

3.    Hva­ er tali­ sennilegt a­ Ýslenskir sjˇmenn hafi bjarga­ m÷rgum mannslÝfum ?

 

Tundurdufl ( 68 )

 

1.    Lřstu hvernig tundurdufl voru ˙tb˙inn:

2.    Hvar var tundurduflum komi­ fyrir og hva­a tilgangi ßttu ■au a­ ■jˇna ?

3.    Hva­a hlutverk h÷f­u svokalla­ir tundurduflabanar ?

4.    Hva­ er rekdufl ?

5.    Hvernig minnir styrj÷ldin ß sig enn ■ann dag Ý dag ?

6.    Hva­a afrek vann togarinn Hafsteinn 10.jan˙ar ßri­ 1940 ?

7.    Hva­ finnst ■Úr um ßrßsina ß lÝnuvei­arann Frˇ­a, ■jˇna­i h˙n einhverjum tilgangi ?

 

Ritger­ar- og heimildaverkefni ( 71 )

 

┴hŠttu■ˇknun Ýslenskra sjˇmanna

Herna­urinn ß Atlantshafi

Bj÷rgunarafrek ═slendinga

Petsamof÷rin

Tundurdufl

 

7. kafli

 

Leifur Muller ( 74 - 76 )

 

1.   Hvernig stˇ­ ß ■vÝ a­ Leifur flŠktist inn Ý ■essa atbur­arßs sem leiddi 

til ■ess a­ hann enda­i sem fangi nasista ?

2.    Ůegar Leifur var tekinn h÷ndum ■ß ßtti hann a­ ganga frß formsatri­um, 

en hver var raunin ?

3.    Var Leifi Muller skřrt frß sakarefnum e­a lesinn yfir honum dˇmur ?

4.    Lřstu fangaklefanum sem Leifur ■urfti a­ d˙sa Ý:

5.    Hvernig lei­ dagurinn Ý fangelsinu ?

6.    Hva­ ur­u fangarnir a­ ■ola vi­ yfirheyrslur ?

7.    Seg­u frß dv÷l Leifs Ý fangab˙­unum ß Grini:

 

Fangab˙­irnar Ý Sachsenhausen ( 76 - 79 )

 

1.    Lřstu ■vÝ sem ger­ist vi­ komuna Ý fangab˙­irnar Ý Sachsenhausen:

2.    Hvernig gekk dagurinn fyrir sig hjß f÷ngunum Ý Sachsenhausen ?

3.    Hva­a  sj˙kdˇmar skutu sÚr ni­ur Ý fangelsinu ?

4.