Austurland


601.
GunnˇlfsvÝk og GunnˇlfsvÝkurfjall, Skeggjasta­ahreppi, N-M˙lasřslu. (1) J÷r­in GunnˇlfsvÝk. (2) Mj÷g athyglisvert grˇ­urfar.

602.
Fuglabjarganes, Vopnafjar­arhreppi, N-M˙lasřslu. (1) Strandlengja og fj÷rur vi­ Fuglabjarganes Ý Vopnafir­i, frß Litluß a­ Hßmundarst÷­um. (2) F÷gur og fj÷lbreytt str÷nd, miki­ fuglalÝf.

603.
Nřpslˇn og Skˇgalˇn, Vopnafjar­arhreppi, N-M˙lasřslu. (1) Fj÷rur og grunnsŠvi Ý Nřpslˇni og Skˇgalˇni inn af Nřpsfir­i. (2) Grunn, s÷lt lˇn. Miki­ dřralÝf vi­ sÚrstŠ­ skilyr­i, einkum Ý Skˇgalˇni.

604.
Fagradalsfj÷ll og Kollum˙li, Vopnafjar­arhreppi, HlÝ­arhreppi, N-M˙lasřslu. (1) Skaginn milli Vopnafjar­ar og HÚra­sflˇa utan vi­ B˙r, Hellishei­i og Hellisß, ßsamt Bjarnarey. (2) Fagurt fjalllendi me­ dalverpum og litrÝkri str÷nd. Athyglisver­ur grˇ­ur.

605.
Votlendi og sandar Ý Hjaltasta­a■inghß og Hjaltasta­aßsar, Hjaltasta­ahreppi, N-M˙lasřslu. (1) VotlendissvŠ­i og sandar milli Lagarfljˇts og Selfljˇts, frß HÚra­sflˇa su­ur undir ┴nasta­i, auk Sandbrekkuness. A­ vestan liggja m÷rkin um Selfljˇt ß mˇts vi­ ┴rt˙n, ni­ur me­ ßnni og ■vÝ nŠst um Bˇndasta­i, Torftj÷rn og austan rŠkta­s lands vi­ Hrollaugssta­i, ┴sgrÝmssta­i, Mˇberg og Sand og ■a­an Ý Lagarfljˇt. A­ austan liggja m÷rkin me­ Vallarß nor­ur a­ Sandbrekkunesi og ■a­an a­ Selfljˇti og me­ ■vÝ til ˇsa. (2) VÝ­ßttumiklir flˇar me­ kÝlum og tj÷rnum, sem eru miki­ til ˇframrŠstir. Sendin gulstararengi. SvŠ­i­ er mikilvŠgt vegna grˇ­urfars og fuglalÝfs.

606.
Stˇrur­ og Hrafnabj÷rg, Hjaltasta­ahreppi, N-M˙lasřslu. (1) Ey­ibřli­ Hrafnabj÷rg ßsamt Stˇrur­ og Dyrum Ý Dyrfj÷llum. (2) Stˇrbroti­ framhlaup. Fj÷lbreytt og sÚrstŠtt landslag.

607.
Lo­mundarfj÷r­ur, VÝkur, Vestdalur og Vestdalseyri, Borgarfjar­arhreppi, Sey­isfjar­arkaupsta­, N-M˙lasřslu. (1) SvŠ­i frß Hrafnabjargi nor­an Br˙navÝkur a­ Fjallshnaus sunnan Lo­mundarfjar­ar, ■ß rß­a hreppam÷rk ß Brimnesfjalli a­ Grřtukolli su­ur me­ Grřtuß. Vestdalur, Hr˙tahjalli, nor­ureggjar Bjˇlfs og ■a­an sřslum÷rk nor­ur a­ Hvannastˇ­seggjum. Vatnaskil rß­a m÷rkum frß Hvannastˇ­seggjum a­ Hrafnabjargi. (2) VÝ­lent og fj÷lbreytt svŠ­i me­ litrÝkum bergmyndunum svo sem lÝparÝti. Fj÷lskr˙­ugur og sÚrstŠ­ur grˇ­ur og gr÷sug dalverpi nor­an undir Bjˇlfi og eyrar me­ minjum um bygg­.

608.
Austdalur, Sey­isfjar­arkaupsta­. (1) Vatnasvi­ Austdalsßr, Ý landi ey­ibřlisins Austdals. (2) Gr÷sugt dalverpi kringt hßum fj÷llum.

609.
Kirkjubˇlsteigur, Hˇlar og Tandrasta­ir, Neskaupsta­ (ß­ur Nor­fjar­arhr.). (1) SvŠ­i­ nor­an Nor­fjar­arßr, frß Ytri-MßrÝßnslŠk (MarÝulŠk) inn a­ Fannardalsß og til fjallseggja. (2) Kjarri vaxnar hlÝ­ar og miki­ framhlaup, ■.e. Hˇlahˇlar, me­ lÝfrÝkum smßtj÷rnum. Gott land til ˙tivistar.

610.
Fjar­ardalur, Mjˇafjar­arhreppi, S-M˙lasřslu. (1) Dalurinn inn af Fjar­arbřlum Ý botni Mjˇafjar­ar nor­ur a­ vatnaskilum ß Mjˇafjar­arhei­i og Eggjum. (2) Grˇ­ursŠll dalbotn me­ fj÷lgresi, birkikjarr Ý nor­urhlÝ­um. Hrikaleg blßgrřtisfj÷ll ß bß­ar hli­ar. Fagrir fossar, t.d. Klifbrekkufossar Ý Fjar­arß.

611.
Austanver­ur Eyvindarßrdalur og Eyvindarßrgil, Egilssta­abŠ, S-M˙lasřslu. (1) Eyvindarßrgil ofan Uppsalaßrˇss a­ austan og vestan. Mi­h˙sa- og Dalh˙saskˇgur, ßsamt Kßlfshˇli og ŮurÝ­arst÷­um, inn a­ Slenju, upp a­ fjallsbr˙n. A­ vestan austasti hluti Egilssta­askˇgar inn fyrir Hn˙tu. (2) Fagurt glj˙fur, vatnsmikil bergvatnsß, skˇglendi og j÷kulgar­ar. ┌tivistarsvŠ­i Ý nßgrenni Egilssta­a.

612.
Stu­lafoss, J÷kuldalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) Stu­lafoss hjß samnefndu ey­ibřli ß J÷kuldal. (2) SÚrlega f÷gur stu­labergsumgj÷r­ um fallegan foss.

613.
Kverkfj÷ll og Krepputunga, N-M˙lasřslu. (1) Kverkfj÷ll, Kverkfjallarani og Krepputunga. SvŠ­i­ milli J÷kulsßr ß Fj÷llum og Kreppu, allt su­ur Ý Vatnaj÷kul. (2) Stˇrbroti­ landslag me­ virkum eldst÷­vum og fj÷lbreytilegum jar­myndunum, jar­hiti Ý Hveradal og Hveragili. ═shellir Ý spor­i Kverkj÷kuls. Kj÷ri­ land til ˙tivistar og nßtt˙rusko­unar.

614.
Fagridalur og GrßgŠsadalur ß Br˙ar÷rŠfum, N-M˙lasřslu. (1) SvŠ­i­ afmarkast af Kreppu a­ vestan, GrßgŠsahnj˙k og hŠstu hnj˙kum rÚtt su­austan Fagradals. Frß ■eim bein lÝna Ý nafnlaust vatn nokkru nor­an dalsins. Ůa­an beint vestur Ý Kreppu. (2) Grˇskumiklar vinjar Ý u.■.b. 600 m h.y.s. Au­ugt smßdřralÝf og fagurt landslag.

615.
SnŠfell, Vestur÷rŠfi og Hafrahvammaglj˙fur, N-M˙lasřslu. (1) Frß Eyjabakkaj÷kli fylgja m÷rkin 700 m hŠ­arlÝnu a­ Laugarß, ■a­an Ý Fremra-Kßlfafell, um Tunguspor­ Ý B˙rfellstopp og ■a­an beina lÝnu Ý ˇs Dysjarßr og ■vert yfir J÷kulsß. A­ vestan fylgja m÷rkin vestari barmi J÷kulsßr ß Dal inn a­ Kringilsß og sameinast ■ar eystri m÷rkum Kringilsßrranafri­lands. (2) Vestur÷rŠfi eru vÝ­ßttumiki­ og vel grˇi­ hßlendissvŠ­i ßsamt ■vÝ a­ vera sumarland hreindřra. MikilvŠgt beitiland hei­agŠsa. Hafrahvammaglj˙fur er eitt hrikalegasta glj˙fur landsins og eru grˇ­ursŠlir hvammar me­fram ■vÝ.

616.
Eyjabakkar, Fljˇtsdalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) SvŠ­i­ afmarkast a­ vestan af 700 m hŠ­arlÝnu Ý SnŠfellshßlsi, frß Eyjabakkaj÷kli a­ Eyjabakkafossi og ■a­an Ý su­vesturenda Folavatns. Frß Folavatni beina lÝnu um Hß÷ldur a­ m÷rkum fri­lands Ý Lˇns÷rŠfum su­ur Ý j÷kul. (2) Ëvenju gr÷sugt votlendi Ý um 650 m h.y.s. me­ fj÷lda tjarna. Svipmiki­ landslag vi­ rŠtur SnŠfells, j÷kulgar­ar me­ hraukum vi­ Eyjafell. Beitiland hreindřra, hei­agŠsa og ßlfta

617.
Hengifossßrglj˙fur, Fljˇtsdalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) Glj˙fri­ me­ Hengifossi og Litlanesfossi. (2) SÚrstŠ­ umgj÷r­ um Hengifoss, einn hŠsta foss landsins, og stu­labergsmyndanir vi­ Litlanesfoss.

618.
Ranaskˇgur og Gilsßrgil, Fljˇtsdalshreppi, Vallahreppi, N- og S-M˙lasřslu. (1) Gilsßreyri, Gilsßrgil og Gilsßrdalur ßsamt Ranaskˇgi austan Vallholts og Tˇfuaxlar. (2) Stˇrbroti­ glj˙fur og v÷xtulegur skˇgur.

619.
Ůingm˙li, Skri­uvatn, Haugahˇlar og Vatnaskˇgar, Skri­dalshreppi, S-M˙lasřslu. (1) L÷nd jar­anna Ůingm˙la og M˙lastekks milli M˙laßr og Geitdalsßr frß ßrmˇtum su­ur Ý og me­ Hßlsamˇtum. Ůß ßfram su­ur me­ M˙laß, Skri­uvatn og svŠ­i milli Forvi­arßr og Stuttadals, ■.e. vesturhlÝ­ar Vatnsskˇgafjalls og Haugafjalls. (2) RŠtur fornrar megineldst÷­var (Ůingm˙li), fj÷lbreyttar jar­myndanir, framhlaup og steingervingar frß tertÝer. S÷guminjar vi­ Ůingm˙la. Skri­uvatn er lÝfrÝkt vatn Ý grˇ­ursŠlu umhverfi.

620.
(Skr˙­ur, svŠ­i­ var ß nßtt˙ruminjaskrß 1991
en var fri­lřst ßri­ 1995.)

621.
Sandfell Ý Fßskr˙­sfir­i, Fßskr˙­sfjar­arhreppi, S-M˙lasřslu. (1) Sandfell Ý landi VÝkurger­is ßsamt nŠsta umhverfi. (2) Afar sÚrstŠ­ur lÝparÝteitill, hluti af hinni fornu Rey­arfjar­areldst÷­.

622.
Blßbj÷rg vi­ Berufj÷r­, Dj˙pavogshreppi (ß­ur Beruneshr.), S-M˙lasřslu. (1) Klettur vi­ sjˇ Ý landi Fagrahvamms, ßsamt tanganum Haga og Gatkletti vi­ hann og tveimur hˇlmum utar, Stˇrhˇlma og Kßlhˇlma. (2) Blßbj÷rg eru hluti af sÚrkennilegu og vÝ­ßttumiklu flikrubergslagi (Skessulagi­).

623.
Hßlsar og HßlsarŠtur vi­ Dj˙pavog, Dj˙pavogshreppi (ß­ur B˙landshr.), S-M˙lasřslu. (1) Hßlsar og svŠ­i ofan ■jˇ­vegar frß Kambshjßleigu ˙t fyrir Rakkaberg og inn me­ ■vÝ a­ nor­an a­ nor­urbakka B˙landsßr. Me­ nor­urbakkanum upp fyrir glj˙fri­ og ■a­an beina lÝnu um Bˇl a­ ■jˇ­vegi ß mˇts vi­ Hßlstanga. (2) Fj÷lbreytilegt landslag me­ sÚrkennilegum bergg÷ngum, skˇgarreit og gˇ­um grˇ­urskilyr­um. ┌tivistarsvŠ­i Ý nßgrenni Dj˙pavogs.

624.
Papey, Dj˙pavogshreppi (ß­ur B˙landshr.), S-M˙lasřslu. (1) Papey og ˙teyjar. (2) Stˇr, vel grˇin eyja me­ fj÷lbreyttu landslagi og miklu fuglalÝfi. Menningarminjar.

625.
Hofsdalur, Tunga (Hofstunga), Hofsß, Geithellnadalur, (M˙ladalur) og Ůrßndarj÷kull, Dj˙pavogshreppi (ß­ur Geithellnahr.), S-M˙lasřslu. (1) Hofsdalur innan Ey­ikinnargils, Flugusta­adalur nor­an Hofsßr sy­ri (Sau­ßr) og Geithellnadalur innan ┴rness. A­ vestan og nor­an rß­a vatnaskil. Til austurs rŠ­ur Hßkonarß, Nˇngil og Ey­ikinnargil. Hofsß ßsamt 100 m brei­u belti sitt hvoru megin ßrinnar allt fram Ý sjˇ. (2) Grˇ­ursŠlir dalir me­ v÷xtulegu kjarri og skˇgarteigum kringdir litrÝkum og hßum fj÷llum. Margir fallegir fossar, einkum Ý Hofsß. Tilvali­ svŠ­i til ˙tivistar Ý tengslum vi­ Lˇns÷rŠfin.

626.
Lˇnsfj÷r­ur og Hvalnes, BŠjarhreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Fj÷rur og grunnsŠvi Ý Lˇnsfir­i ÷llum ßsamt votlendi utan rŠkta­s lands, milli fjar­ar og J÷kulsßr auk jar­arinnar Hvalness Ý Lˇni. (2) Grunnur fj÷r­ur me­ ■roskamiklum og sÚrstŠ­um botngrˇ­ri, sjßvarfitjar og mřrlendi me­ tj÷rnum. Ůř­ingarmikill vi­komusta­ur farfugla. SÚrkennilegt og fagurt landslag me­ h÷mrum ˙r dj˙pbergi vi­ Hvalnes.

627.
١risdalur, BŠjarhreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Land jar­arinnar ١risdals Ý Lˇni vestan ■jˇ­vegar. A­ sunnan fylgja m÷rk Laxß, sÝ­an hreppam÷rkum a­ Lambatunguj÷kli, en a­ nor­an fylgja m÷rk Skyndidalsß og J÷kulsß. (2) Fj÷lbreytt og litrÝkt landslag. Dalsskˇgur Ý nor­anver­um Laxßrdal. Fj÷lsˇtt ˙tivistarsvŠ­i.

628.
Laxßrdalur, Hornafjar­arbŠ (ß­ur Nesjahr.), A-Skaftafellssřslu. (1) Laxßrdalur a­ me­t÷ldum malarkambi Ý dalsmynninu, a­ ÷­ru leyti rß­a vatnaskil til Laxßr. (2) Dalur me­ fj÷lbreyttum og litrÝkum jar­myndunum, mřrlendi og v÷tn. Talsvert fuglalÝf.

629.
Skar­sfj÷r­ur, Hornafjar­arbŠ (ß­ur Nesjahr. og H÷fn), A-Skaftafellssřslu. (1) Fj÷rur, grunnsŠvi, eyjar og sker Ý Skar­sfir­i ÷llum, ßsamt ┴laugarey. (2) LÝfau­ugar leirur og grunnsŠvi me­ miklu fuglalÝfi. ┴laugarey er jar­frŠ­ilega sÚrstŠ­.

630.
Baulutj÷rn, Hornafjar­arbŠ (ß­ur Mřrahr.), A-Skaftafellssřslu. (1) Baulutj÷rn ß Mřrum. (2) Ëvenju lÝfrÝk tj÷rn, miki­ fuglalÝf.

631.
Umhverfi Hoffellsj÷kuls, Hornafjar­arbŠ (ß­ur Mřrahr.), A-Skaftafellssřslu. (1) Vi­bor­sdalur nor­austan undir Vi­bor­sfjalli og Sandmerkurhei­i austur a­ lÝnu ˙r Selhvammi um SvÝnafellsfjall Ý Mi­fell. Til nor­urs rß­a vatnaskil inn a­ Go­aborg. (2) Stˇrbroti­ landslag umhverfis skri­j÷kul. Kjarrlendi, jar­hitavottur er Ý VandrŠ­atungum. Ja­arlˇn framan vi­ SvÝnafellsj÷kul, minjar um hopun j÷kuls. Dj˙pberg Ý SvÝnafellsfjalli og Geitafelli.

632.
Skßlafellsj÷kull og fjalllendi Ý Su­ursveit, Borgarhafnarhreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) M÷rk svŠ­isins eru frß Litlafelli Ý Hafrafell (1008 m hŠ­arpunkt), ■a­an Ý Kistugil, um BŠjarhlÝ­ar og eftir Smyrlabjargarß yfir Borgarhafnarhei­i Ý SvÝnadal. Eftir Sta­ardal su­ur fyrir Hrafnagil og Kßlfafellstind um Kßlfafellsdal Ý Brˇkarj÷kul. (2) Stˇrbroti­ landslag, jar­myndanir svo sem j÷kulminjar og gabbrˇhnullungar. ═ tindum og j÷kulskerjum vaxa fjallapl÷ntur Ý 1100-1300 m hŠ­.

633.
Steinadalur og Sta­arfjall, Borgarhafnarhreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Steinadalur, Hvannadalur og Kßlfafellsdalur vestan Steinavatna me­ a­liggjandi fjalllendi. A­ su­austan fylgja m÷rk ■jˇ­vegi, frß Steinav÷tnum a­ Steinafjalli, en a­ ÷­ru leyti rß­a vatnaskil. (2) Stˇrbroti­ landslag me­ hßum fj÷llum, Ůverßrtindsegg, hrikalegu glj˙fri, ■.e. Klukkugili, og kjarri ß Steinadal og Ý Sta­arfjalli.

634.
Hrollaugseyjar, Borgarhafnarhreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Ůrjßr smßeyjar. (2) Eyjar Ý hlřjasta hluta sjßvar vi­ landi­, en nßlŠgt sk÷rpum hitaskilum. Klettafj÷rur, nßnast ■Šr einu ß mj÷g stˇru svŠ­i.

635.
Brei­amerkursandur, J÷kulsßrlˇn, j÷kul÷ldur vi­ KvÝßrj÷kul og Eystrihvammur, Borgarhafnarhreppi, Hofshreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) J÷kulsßrlˇn ß Brei­amerkursandi, sandurinn milli Vestari-KvÝßr og Fellsßr, frß Brei­amerkurj÷kli til fj÷ru. KvÝßrmřrarkambur, Kambsmřrarkambur og a­rar j÷kul÷ldur vi­ KvÝßrj÷kul, ■ß Eystrihvammur allur ßsamt st÷­uvatni Ý botni hans. (2) J÷kulsßrlˇn er ■ekktasta ja­arlˇn ß landinu. KvÝßrmřrarkambur, Kambsmřrarkambur og a­rar j÷kul÷ldur vi­ KvÝßrj÷kul eru einhverjar stŠrstu og sÚrstŠ­ustu j÷kul÷ldur ß landinu. Eystrihvammur er kjarri vaxinn me­ tŠru st÷­uvatni. Mikill og sÚrstŠ­ur grˇ­ur, au­ugt fuglalÝf og selir.

636.
Hamrar milli Glj˙fursßr og Salth÷f­a, Hofshreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Hamrabelti ofan flugvallar vi­ Fagurhˇlsmřri, frß Glj˙fursß a­ Salth÷f­afri­landi. (2) SÚrkennilegir blßgrřtishamrar, sÚrstŠtt nßtt˙rufar.

637.
SvÝnafellsl÷gin, Hofshreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Sandsteinsl÷g ne­arlega Ý vestanver­u SvÝnafellsfjalli. (2) Vatnasetl÷g me­ bla­f÷rum frß hlřskei­i Ýsaldar.

638.
Stˇralda, Hofshreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Aldan sjßlf, svo og um 50 m belti umhverfis. (2) Forn, algrˇin j÷kulalda framan vi­ SvÝnafellsj÷kul.

639.
Eylendi­ Ý J÷kulsßrhlÝ­, HlÝ­arhreppi, N-M˙lasřslu. (1) Flatlendi­ milli F÷gruhlÝ­arßr og J÷kulsßr ß Br˙, frß sjˇ og inn a­ Rei­hˇlskvÝsl. (2) LÝti­ spillt votlendi me­ fj÷lbreyttum grˇ­ri og fuglalÝfi.

640.
Sle­brjˇtsmelar, HlÝ­arhreppi, N-M˙lasřslu. (1) Nor­an rŠkta­s lands vi­ Surtssta­i, austan Axla og beina lÝnu frß Ger­i a­ vegarslˇ­a ne­an vi­ Sle­brjˇt. Fylgir honum a­ J÷kulsß og sÝ­an me­ bakka hennar inn ß mˇts vi­ Surtssta­i. (2) MargvÝslegar j÷kulmyndanir frß Ýs÷ld. Hˇlar, hryggir og m÷rg j÷kulker, sum hver vatnsfyllt. Einhverjar merkustu j÷kulminjar ß HÚra­i.

641.
J÷kulsßrgil, J÷kuldalshreppi, HlÝ­arhreppi, Tunguhreppi, N-M˙lasřslu. (1) ┴rgili­ frß g÷mlu br˙nni ß mˇts vi­ skˇlann Ý Br˙arßsi a­ Haukssta­ahˇlum. Auk ■ess svŠ­i milli gilsins og ■jˇ­vegar nr. 1 a­ nor­austanver­u og 50 m brei­ spilda a­ su­vestanver­u. (2) Hrikalegt, ■r÷ngt ßrglj˙fur, vÝ­a myndarlegir skessukatlar.

642.
Gilja- og Haukssta­ahˇlar ß J÷kuldal, J÷kuldalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) Malarhˇlar Ý tveimur a­skildum ■yrpingum ß utanver­um J÷kuldal. Giljahˇlar taka yfir svŠ­i­ milli Gar­ßr og Sandßr, innan vi­ bŠinn Gil, frß dalbotni upp Ý um 220 m hŠ­. Haukssta­ahˇlar taka yfir svŠ­i framan vi­ Haukssta­abŠinn. (2) Hˇlarnir eru j÷kulvatnaset frß Ýs÷ld, lÝklega mynda­ Ý kverk milli skri­j÷kla Ý J÷kuldal og af FljˇtsdalshÚra­i.

643.
MŠlishˇlar ß J÷kuldal, J÷kuldalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) Hˇlarnir ßsamt nßnasta umhverfi Ý landi Hnefilsdals ß J÷kuldal. (2) Tveir stu­labergshˇlar Ý landi Hnefilsdals, annar mikill og ßberandi um 40 m hßr yfir umhverfi sitt, en hinn nokkru lŠgri. Vi­ stŠrri hˇlinn er g÷mul grjˇthla­in skilarÚtt, HnefilsdalsrÚtt.

644.
Geitager­isbjarg, Fljˇtsdalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) Berghryggur su­ur og ni­ur ˙r hlÝ­inni fyrir ofan bŠinn Geitager­i. (2) J÷kulsorfinn berghryggur sem myndar ■verhnÝpi a­ bŠnum. ═ hraunlagi undir hryggnum eru f÷r eftir trjßboli. Uppi ß hryggnum utantil eru nokkrir sÝvalir skessukatlar, Hlandkollur.

645.
Str˙tsfoss Ý Str˙tsdal, Fljˇtsdalshreppi, N-M˙lasřslu. (1) Str˙tsfoss og a­rir fossar Ý gilinu frß ßrmˇtum vi­ Fellsß ßsamt 500 m brei­u belti beggja vegna. (2) Stˇrbroti­ hamragil, allt a­ 200 m dj˙pt, litfagurt me­ klettadr÷ngum og st÷pum. Fyrir botni gilsins er Str˙tsfoss, einn af hŠstu fossum landsins, r˙mlega 100 m hßr, en tvÝskiptur. Birkikjarr er Ý gilinu utanver­u og hvannstˇ­ vi­ fossinn.

646.
Fell, Fellahreppi, N-M˙lasřslu. (1) Til austurs markast svŠ­i­ af Lagarfljˇti frß nesi ß mˇts vi­ bŠinn Kross a­ tanga sunnan SkipalŠkjar, ■a­an Ý su­urenda Urri­avatns og me­ ■jˇ­vegi nor­ur a­ Rangß. A­ nor­an og vestan rß­a Rangß og SvÝnalŠkur a­ 170 m hŠ­arpunkti vestan Nˇnßss, ■a­an um su­urenda Villingavatns yfir ■jˇ­veg ß milli bŠjanna Setbergs og Birnufells a­ Lagarfljˇti. (2) Afar sÚrkennilegt landslag, sem einkennist af fellum og klettaßsum me­ mřrarsundum og v÷tnum ß milli. Mikill og fj÷lbreyttur grˇ­ur og fj÷lbreytt fuglalÝf. Merkar s÷guminjar. ┌tivistarsvŠ­i Ý nßnd vi­ ■Úttbřli.

647.
Finnssta­anes og Egilssta­anes, Egilssta­abŠ, Fellahreppi, S- og N-M˙lasřslu. (1) A­ vestan afmarkast svŠ­i­ af vesturbakka Lagarfljˇts og sÝ­an ■vert yfir Ý ˇs ß Finnssta­akÝl. M÷rkin fylgja ■ar nŠst brekkurˇtum og t˙nja­ri ne­an Finnssta­abŠja a­ su­urenda nřs farvegar Eyvindarßr og ■a­an me­ austur- og nor­urbakka hans a­ flugvelli. Ůa­an fylgja m÷rkin vestara ÷ryggissvŠ­i flugvallar a­ ■jˇ­vegi sem afmarkar svŠ­i­ a­ sunnan. (2) Votlendi me­ rÝkulegum grˇ­ri, tj÷rnum, kvÝslum og grˇ­urrÝkum hˇlmum. Allmiki­ og fj÷lbreytt fuglalÝf, lÝklega eitt hi­ au­ugasta ß HÚra­i. MikilvŠgur vi­komusta­ur fugla, einkum ß vorin, ■ar sem Ýsa leysir snemma ß ■essu svŠ­i.

648.
H˙sey, Tunguhreppi, N-M˙lasřslu. (1) H˙sey utan rŠkta­s lands nor­an vi­ Geirasta­akvÝsl. (2) MargvÝslegt grˇ­urlendi me­ fj÷lbreyttu dřralÝfi.

649.
Glßma og nßgrenni, Hjaltasta­ahreppi, N-M˙lasřslu. (1) A­ vestan afmarkast svŠ­i­ af Steinsva­sfelli og austurbakka Lagarfljˇts a­ virkjun. Ůa­an me­ vegi a­ ˙tenda EirÝksvatns og ■a­an beina lÝnu Ý austur a­ vesturrˇtum Bˇndasta­ahßls. Ůa­an inn austan Leirtjarnar og ßfram eftir austurja­ri votlendis er Glßma kallast inn undir ┴rt˙n en ■a­an beint vestur Ý Steinsva­sfell. (2) ËframrŠst votlendissvŠ­i me­ m÷rgum st÷­uv÷tnum, fj÷lda tjarna og vÝ­lendra blßa. Mikill og fj÷lbreyttur grˇ­ur Ý mřrum og v÷tnum og au­ugt fuglalÝf.

650.
GerpissvŠ­i­, Neskaupsta­, Eskifir­i. (1) SvŠ­i­ utan vi­ lÝnu sem hugsast dregin frß Hellisfjar­arnesi inn Hellisfjar­arm˙la, um GrŠnafell vi­ Oddsdal, Lakahnaus, Nˇntind, Grßkoll og VÝkurhei­i Ý Kaganes. Tekur yfir Bar­snes og Gerpi og ey­ibygg­irnar Hellisfj÷r­, Vi­fj÷r­, Su­urbŠi, SandvÝk, Va­lavÝk og Karlskßla. (2) Afar fagurt og fj÷lbreytilegt fjalllendi me­ lÝparÝtinnskotum. Austasti hluti ═slands. F÷gur strandlengja.

651.
Leirur Ý Brei­dalsvÝk, Brei­dalshreppi, S-M˙lasřslu. (1) Strandlengjan frß St÷pum su­ur a­ Skipeyri ßsamt lˇninu og ˇsnum. (2) Leirulˇn me­ miklu fuglalÝfi Ý nßnd vi­ ■Úttbřli.

652.
┴lftafj÷r­ur, Dj˙pavogshreppi, S-M˙lasřslu. (1) GrunnsŠvi, fj÷rur, eyjar og rif ß milli su­austurhorns Melrakkaness Ý nor­ri og Biskupsh÷f­a Ý su­ri. (2) ═ ┴lftafir­i eru vÝ­ßttumiklar Ýsaltar leirur me­ einstŠ­um grˇ­ri. Miki­ fuglalÝf.

653.
Fjalllendi­ utan Skar­sdals, Hornafjar­arbŠ, BŠjarhreppi, A-Skaftafellssřslu. (1) Fjalllendi­ utan vi­ Skar­sdal. (2) Fagurt fjallendi me­ margvÝslegum bergtegundum. ═ Vesturhorni finnst bŠ­i granˇfřr og gabbrˇ.

654.
Heinabergsfj÷ll, Hornafjar­arbŠ, A-Skaftafellssřslu. (1) SvŠ­i­ ß milli Heinabergsj÷kuls og Flßaj÷kuls. Til austurs rŠ­ur lÝna frß enda Hafrafellsßss nor­austur um Hei­na a­ hŠsta punkti J÷kulfells. (2) Stˇrbroti­ landslag me­ sÚrkennilegum mˇbergstindum Ý Heinabergsfj÷llum, j÷kullˇn og jar­hiti Ý Vatnsdal og birkikjarr Ý Heinabergsdal.





N┴TT┌RUVERNDARR┴đ nvvefur@ismennt.is