Su­urland


701.
N˙pssta­ur, N˙pssta­arskˇgar og GrŠnalˇn, Skaftßrhreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Allt land N˙pssta­ar frß stˇrstraumsfj÷rum÷rkum upp Ý j÷kul. (2) SÚrstŠtt svŠ­i vegna nßtt˙rufars og fegur­ar. S÷guminjar, gamlar byggingar.

702.
Tungnafellsj÷kull og Nřidalur (J÷kuldalur) (516), S-Ůingeyjarsřslu, Rangßrvallasřslu. (1) J÷kullinn ßsamt undirhlÝ­um, Tˇmasarhaga, Nřjadal og jar­hitasvŠ­i Ý Vonarskar­i. (2) Fj÷lbreytilegt landslag me­ f÷grum og sÚrstŠ­um grˇ­urvinjum.

703.
Fja­rßrglj˙fur, Skaftßrhreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Glj˙fri­ allt. (2) Tilkomumiki­ glj˙fur Ý mˇbergi.

704.
GrenlŠkur, Skaftßrhreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) GrenlŠkur ßsamt Tr÷llshyl, Arnardrangshˇlma og Stararflˇ­i milli GrenlŠkjarˇss og ŮykkvabŠjar. (2) VÝ­ßttumikil flŠ­iengi, tjarnir, lindir og lŠkir. Au­ugt og ˇvenjulegt lÝfrÝki, miki­ fuglalÝf.

705.
Steinsmřrarflˇ­, Skaftßrhreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Votlendi­ frß ja­ri Eldhrauns nor­ur og austur a­ s÷ndum og su­ur a­ Eldvatni. (2) Gulstararflˇ­ og grunnt st÷­uvatn. Miki­ fuglalÝf.

706.
Eldgjß, V-Skaftafellssřslu. (1) Eldgjß ß SkaftßrtunguafrÚtti milli Gjßtinds og Svartahn˙ksfjalla. Til nor­austurs rŠ­ur lÝna ˙r Gjßtindi Ý Skaftß ß mˇts vi­ SkŠlinga. Til austurs rŠ­ur Skaftß ni­ur a­ br˙ ß Sy­ri-ËfŠru og ■a­an lÝna um hßtind Blßfjalls su­vestur Ý Íldufell. Til vesturs rŠ­ur lÝna ˙r Íldufelli um Svartafell Ý Svartahn˙k. (2) Eldgjß er hluti af um 40 km langri gossprungu sem vitnar um stˇrkostleg eldsumbrot ß n˙tÝma. Stˇrbroti­ og fj÷lbreytt landslag. VinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i. Ăskilegt er a­ tengja svŠ­i­ Fri­landi a­ Fjallabaki.

707.
Vei­iv÷tn, Rangßrvallasřslu. (1) Vei­iv÷tn og umhverfi ■eirra. A­ nor­vestan liggja m÷rk um Vatna÷ldur, nor­ur fyrir Hraunv÷tn og sÝ­an til austurs um Hraunskar­ sunnan Svartakambs Ý J÷kulvatn. Tungnaß rŠ­ur m÷rkum a­ su­austan og vestan. (2) Fagurt og sÚrkennilegt landslag me­ fj÷lskr˙­ugu lÝfrÝki Ý nßlŠgt 600 m h.y.s. VinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i.

708.
Dyrhˇlaˇs, Loftsalahellir, Reynisdrangar og Reynisfjall, Mřrdalshreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Fj÷rur, ■ar me­ Reynisfjara ÷ll og grunnsŠvi Ý Dyrhˇlaˇsi ßsamt Loftsalahelli og nßnasta umhverfi. Reynisfjall upp a­ efstu br˙num, frß G÷r­um a­ vestan, su­ur fyrir fjalli­ a­ Krˇktorfuhaus, ßsamt Reynisdr÷ngum og Hellnaskaga. (2) ═ Dyrhˇlaˇsi eru sjßvarleirur, ■Šr einu ß Su­urlandi, me­ sÚrstŠ­um lÝfsskilyr­um. Loftsalahellir er s÷gusta­ur og sÚrstŠ­ur hellir Ý mˇbergshamri sy­st Ý Geitafjalli. Fj÷lbreyttar stu­labergsmyndanir, hellissk˙tar og grˇskumiklar hlÝ­ar. Miki­ fuglalÝf. S÷gulegar minjar.

709.
Skammadalskambar Ý Mřrdal, Mřrdalshreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Efri hluti Skammadalskamba og Sjˇnar÷xl, upp af bŠjunum Skammadal og Skammadalshˇli. (2) Fornar sŠskeljar og ku­ungar Ý setbrotum ß vÝ­ og dreif um mˇbergi­.

710.
Vatnsdalur ß Dalshei­i, Mřrdalshreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Dalurinn afmarkast af Ígmundarh÷f­a a­ nor­an, Vatnstindi og GŠsatindum a­ austan og sunnan. Innan markanna er GŠsaß ßsamt nßnasta umhverfi, allt a­ Hßlsgili. (2) Vatnsdalur er geysistˇr og hrikalegur sprengigÝgur. Su­vestan Ý honum er GŠsavatn, en ˙r ■vÝ fellur GŠsaß Ý slŠ­ufossum ni­ur Ý Hßlsgil. ═saldarminjar.

711.
Eyjarhˇll, Mřrdalshreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Eyjarhˇll og um 200 m brei­ p÷ldrˇtt brekka nor­ur af hˇlnum Ý PÚtursey. (2) Stakur keilulaga blßgrřtishˇll, afar sÚrstŠtt stallalandslag vegna paldra (jar­sils).

712.
Kvernugil, A-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Gili­ og nßnasta umhverfi. (2) SÚrstŠtt glj˙fur me­ f÷grum fossi, ■.e. Kvernufossi.

713.
Drangurinn Ý DrangshlÝ­, A-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Drangurinn og nßnasta umhverfi, Ý landi DrangshlÝ­ar undir Eyjafj÷llum. (2) SÚrkennilegur mˇbergsdrangur, ßberandi einkenni Ý landslagi.

714.
١rsm÷rk, Rangßrvallasřslu. (1) ١rsm÷rk, Almenningar og afrÚttir sunnan Krossßr vestur a­ J÷kultungum. (2) Fj÷lbreytt og fagurt landslag. Skˇglendi Ý skjˇli j÷kla, a­ hluta til Ý umsjß SkˇgrŠktar rÝkisins. VinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i.

715.
Bleiksßrglj˙fur, FljˇtshlÝ­arhreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Glj˙fri­ ßsamt fossum. (2) Ůr÷ngt og dj˙pt glj˙fur. Fj÷lbreyttur grˇ­ur.

716.
Merkjßrfoss (Gluggafoss), FljˇtshlÝ­arhreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Foss Ý Merkjß rÚtt vestan M˙lakots. (2) Hßr og sÚrstŠ­ur foss Ý f÷gru umhverfi.

717.
Litla- og Stˇra-DÝmon, V-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) H÷f­arnir Litla- og Stˇra-DÝmon, Ý landi Eyvindarkots, ßsamt nßnasta umhverfi. (2) Svipmiklir, stakir mˇbergsh÷f­ar.

718.
Nauth˙sagil, V-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Nauth˙sagil ßsamt fossi, skammt fyrir innan Stˇru-M÷rk. (2) Dj˙pt og ■r÷ngt gil, fallegur foss.

719.
Tjarnir og Tjarnanes, V-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) A­ austan liggja m÷rk svŠ­isins um Markarfljˇt og a­ vestan um ┴la. (2) Grˇ­ur og dřralÝf. Mˇlendi og votlendi, miki­ fuglavarp.

720.
Seljalandsfoss og Glj˙frab˙i, V-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Fossarnir bß­ir, svo og hamrarnir og brekkan milli ■eirra. (2) Einkar fallegir fossar, sem setja mikinn svip ß landslagi­, grˇskumiklar brekkur.

721.
Elli­aey, Vestmannaeyjum. (1) Eyjan ÷ll. (2) Mj÷g miklar og sÚrstŠ­ar sjˇfuglabygg­ir.

722.
Ystiklettur, Vestmannaeyjum. (1) Ytri hluti Nor­urkletta utan lÝnu sem hugsast dregin nor­ur ˙r botni KlettsvÝkur. (2) Miklar og sÚrstŠ­ar fuglabygg­ir.

723.
Helgafell og Eldfell, Vestmannaeyjum. (1) Eldfj÷llin bŠ­i, hluti af nřja hrauninu og Flakkarinn vi­ Skans. Nor­urm÷rk liggja frß PrestavÝk me­ su­urja­ri athafnasvŠ­is hitaveitunnar, vestur fyrir fellin og til sjßvar vi­ Skarfatanga. (2) Stˇrfenglegt landslag og frŠ­andi um myndun og mˇtun lands.

724.
Hellisey, Vestmannaeyjum. (1) Eyjan ÷ll. (2) Mj÷g falleg eyja, miki­ um bjargfugl.

725.
S˙lnasker, Vestmannaeyjum. (1) Eyjan ÷ll. (2) Um 70 m hß klettaeyja. Miki­ um bjargfugl, bŠ­i utan Ý og ofan ß eynni.

726.
Sk˙mssta­avatn, V-Landeyjahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Sk˙mssta­avatn ßsamt votlendi ofan Landeyjasands milli GrÝmssta­a og Klaufar, svo og Kuggavatn. (2) Grˇ­urmiki­ st÷­uvatn, tjarnir og stararflˇ­. Miki­ fuglalÝf.

727.
Lambhagavatn og Langanes, Rangßrvallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Lambhagavatn og votlendi ß Langanesi, milli LambhagasÝkis og TÝ­holts. (2) Votlendi me­ einstŠ­u grˇ­urfari. Miki­ og sÚrstŠtt fuglalÝf.

728.
Safamřri, ┴sahreppi, Dj˙pßrhreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Votlendi sunnan Flˇ­keldu og Mřrarskur­ar a­ KßlfalŠk, ßsamt Frakkavatni og Kringlutj÷rn. A­ sunnan liggja m÷rk um ŮrÝkeldur og Hesthˇlma. (2) Grˇ­urmikil v÷tn og mřrlendi. MikilvŠgur vi­komusta­ur farfugla.

729.
Sau­holtsnes, ┴sahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) SvŠ­i­ afmarkast af Ůjˇrsß a­ vestan, SteinslŠk a­ austan og Mi­ßsi og KßlfalŠk a­ nor­an. (2) VÝ­ßttumiklar og lÝfrÝkar mřrar. Miki­ og fj÷lbreytt fuglalÝf.

730.
Hekla, Rangßrvallasřslu. (1) M÷rk frß Nor­urbotnum um S÷lvahraun Ý Valafell og ■a­an Ý Stˇra-MŠlifell. A­ austan rß­a vesturm÷rk Fri­lands a­ Fjallabaki og a­ sunnan frß Laufafelli um Krakatind Ý Vondubjalla. Ůa­an Ý Selsundsfjall, Melfell Ý Ytri-Rangß vi­ Stˇra-Glerhausgil og upp me­ ßnni a­ Nor­urbotnum. (2) Eitt ■ekktasta eldfjall landsins.

731.
Ůjˇrsßrdalur, Gjßin og fossar Ý Fossß, Gn˙pverjahreppi, ┴rnessřslu. (1) A­ vestan fylgja m÷rkin Fossß ßsamt su­austurhlÝ­um Foss÷ldu upp fyrir Hßafoss og Granna, en ■a­an Ý Sandafell. Frß Sandafelli rŠ­ur Rau­ß m÷rkunum allt a­ Fossß og frß ßrmˇtunum 100 m breitt belti sitthvoru megin Fossßr allt ni­ur Ý Ůjˇrsß. (2) Fagrir fossar ß vinsŠlu ˙tivistarsvŠ­i. Hßifoss er talinn nŠsthŠsti foss landsins. Gjßin er sÚrstŠtt glj˙fur og ■ar eru athyglisver­ar bergmyndanir. S÷guminjar.

732.
Kerlingarfj÷ll, ┴rnessřslu. (1) Fjallaklasi milli Kerlingar÷ldu og Rau­kolla a­ sunnan og Skeljafells, ┴sgar­sfjalls og Ůverfells a­ nor­an. A­ vestan liggja m÷rk um Bringur, en a­ austan um Kisubotna og Mosdal. (2) Stˇrbroti­ og litrÝkt landslag, mikill jar­hiti. VinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i.

733.
Ůjˇfadalir og J÷kulkrˇkur, BiskupstungnaafrÚtti, ┴rnessřslu. (1) Ůjˇfadalir, ßsamt landi vestur a­ Langj÷kli. A­ nor­an liggja m÷rkin um Rau­koll og Ůr÷skuld, ja­ar Kjalhrauns a­ austan og Innra- og Fremra-Sandfell a­ sunnan. (2) Stˇrskori­ og sÚrkennilegt landslag Ý nßnd vi­ j÷kul. Gr÷sug dalverpi Ý yfir 600 m h.y.s.

734.
HvÝtßrvatn og HvÝtßrnes, BiskupstungnaafrÚtti, ┴rnessřslu. (1) Vatni­ ßsamt Frˇ­ßrd÷lum og HvÝtßrnesi, vestan Kjalvegar hins forna. Nor­urm÷rk liggja um Sˇlk÷tlu, Innri-Frˇ­ßrdal, um Baldhei­i og me­ austurhlÝ­um Hrefnub˙­a a­ F˙lukvÝsl. (2) VÝ­ßttumiki­ grˇi­ votlendi ß upptakasvŠ­i HvÝtßr.

735.
Austurbakki HvÝtßrglj˙furs, Hrunamannahreppi, ┴rnessřslu. (1) Bakkinn, ßsamt um 1 km brei­ri spildu austan hans, frß Ůorsteinsh÷f­a a­ Hß÷ldu vi­ Tungufell. (2) Fj÷lbreytt landslag.

736.
Br˙arhl÷­, Hrunamannahreppi, Biskupstungnahreppi, ┴rnessřslu. (1) ┴rglj˙fur HvÝtßr frß Br˙arhl÷­um upp a­ ┴rmˇtum (HvÝtß og Fossß), ßsamt 200 m belti beggja vegna ßrinnar. (2) Tilkomumiki­ glj˙fur me­ kjarri- og skˇgiv÷xnum b÷kkum.

737.
Haukadalur og Almenningur, Biskupstungnahreppi, ┴rnessřslu. (1) SvŠ­i­ afmarkast af Laugaß, Beinß, Almenningsß, Tungufljˇti og skˇgrŠktargir­ingunni Ý Haukadal. (2) HverasvŠ­i­ vi­ Geysi og Haukadalur eru vinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i. ┴hugaver­ar jar­myndanir, m.a. lÝparÝt Ý Laugarfelli og gamalt hverasvŠ­i Ý HvÝtamel. Almenningar er ˇsnorti­ mřrasvŠ­i, eitt af fßum slÝkum ß Su­urlandi.

738.
Pollengi, Biskupstungnahreppi, ┴rnessřslu. (1) Votlendi milli HvÝtßr og Tungufljˇts nor­an hins fri­lřsta svŠ­is Pollengis og Tungueyjar (sbr. hÚr a­ framan), allt nor­ur og austur undir Krˇk, GaltalŠk og ┴sakot. GaltalŠkjartj÷rn, Lambh˙skotstj÷rn og VatnsstŠ­i. (2) Margbreytilegt votlendi me­ fj÷lbreyttu grˇ­urfari og miklu fuglalÝfi.

739.
Br˙arß og Br˙arsk÷r­, Laugardalshreppi, Biskupstungnahreppi, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Br˙arß frß uppt÷kum Ý Br˙arsk÷r­um og ni­ur a­ ßrmˇtum HvÝtßr ßsamt 200 m spildu beggja vegna ßrinnar. (2) Lindß me­ ˇvenjulegum fossi, Br˙arfossi. Fj÷lskr˙­ugur grˇ­ur og fuglalÝf. Tilkomumiki­ landslag Ý Br˙arsk÷r­um.

740.
Skjaldbrei­ur, ┴rnessřslu. (1) A­ sunnan frß 532 m hŠ­arpunkti Ý Lßgafelli eftir beinni lÝnu dreginni Ý 1.005 m hŠ­arpunkt ß Skri­u. Ůa­an Ý 671 m hŠ­arpunkt ß Skaga og Ý Hl÷­ufell (1.188 m hŠ­arpunkt), ■ß Ý 670 m hŠ­arpunkt su­ur af Langafelli, Ý Litla-Bj÷rnsfell (914 m hŠ­arpunkt), ■ß Ý sřslum÷rk og su­ur eftir hreppam÷rkum Ůingvalla- og Laugardalshrepps. (2) Skjaldbrei­ur er eldfjall, og er fagurformu­ hraundyngja, 1.060 m h.y.s.

741.
Laugarvatn, Laugardalshreppi, ┴rnessřslu. (1) Vatni­ ßsamt mřrlendi vi­ Dj˙pßrˇs og fenjasvŠ­i nor­austanvert vi­ ■a­. (2) St÷­uvatn og votlendi­ umhverfis, sem a­ einhverju leyti er undir ßhrifum frß jar­hita. Grˇskumikill grˇ­ur, fundarsta­ur sjaldgŠfra jurta.

742.
Tintron, Laugardalshreppi, ┴rnessřslu. (1) Tintron Ý Rey­arbarmshrauni sunnan vi­ Stˇru-DÝmon. (2) SÚrstŠ­ur hraunketill, um 20 m dj˙pur.

743.
Ůingvellir og Ůingvallavatn, Ůingvallahreppi, Grafningshreppi, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Ůingvellir og land jar­anna Kßrasta­a, Br˙sasta­a, Svartagils og Gjßbakka samkvŠmt sÚrl÷gum nr. 59/1928. Ůingvallavatn, ßsamt eyjum og strandlengju umhverfis vatni­. (2) Ůingvellir eru einstŠ­ur s÷gusta­ur, landslag stˇrbroti­ og fßgŠtt a­ jar­frŠ­ilegri ger­. Ůingvallavatn er lÝfau­ugt vatn Ý sigdal og mß ■ar m.a. finna fj÷gur afbrig­i af bleikju.

744.
H÷f­aflatir, Skei­ahreppi, Biskupstungnahreppi, ┴rnessřslu. (1) VotlendisrŠma milli HvÝtßr og V÷r­ufells nor­ur ß mˇts vi­ I­u og su­ur a­ Fjalli. (2) Fj÷lbreytt grˇ­urfar og fuglalÝf.

745.
Kerhˇll vi­ Sey­ishˇla, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Kerhˇll ßsamt spildu umhverfis, sem afmarkast af vegum. A­ su­vestan 400 m spilda ˙t frß gÝgnum. (2) Tilkomumikill gjallklepragÝgur, ein af tˇlf eldst÷­vum er myndu­u GrÝmsneshraun.

746.
Keri­ og Tjarnarhˇlar, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Keri­ og Tjarnarhˇlarnir ßsamt hrauntr÷­um nor­vestan og sunnan vi­ hˇlana. (2) Keri­ er formfagur gÝgur nyrst Ý gjallgÝgar÷­inni, sem eru Tjarnarhˇlar. Fallegar hrauntra­ir. VinsŠll ßningarsta­ur Ý ■jˇ­braut.

747.
Alvi­ra og Sog, Ílfushreppi, Grafningshreppi, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Sog, me­ 200 metra spildu beggja vegna, frß ßrmˇtum HvÝtßr upp a­ ═rafossvirkjun (Ţrufossvirkjun), ßsamt ┴lftavatni ÷llu me­ eyjum, svo og mřrlendi vestan vatnsins. Ůrastaskˇgur og allt land Alvi­rustofnunar ßsamt Índver­arnesi I. (2) Fj÷lbreyttur grˇ­ur og fuglalÝf. Kj÷ri­ ˙tivistarsvŠ­i.

748.
Hraunbollar, Selfossi. (1) Bollar Ý Ůjˇrsßrhrauni vi­ eystri spor­ Ílfusßrbr˙ar. (2) SÚrkennilegir bollar Ý hrauni frß n˙tÝma.

749.
BŠjarvatn, GaulverjabŠjarhreppi, ┴rnessřslu. (1) Vatn Ý landi GaulverjabŠjar Ý Flˇa. (2) Grunnt st÷­uvatn. SÚrstŠ­ur grˇ­ur.

750.
Fj÷rur vi­ Stokkseyri og Eyrarbakka, Stokkseyrarhreppi, Eyrarbakkahreppi, ┴rnessřslu. (1) Fj÷rur, grunnsŠvi og skerjagar­ur frß ˇsi Ílfusßr austur a­ Baugssta­asÝki. (2) Fj÷lskr˙­ugar fj÷rur, sjßvarfitjar og lˇn. SÚrstŠtt lÝfrÝki.

751.
Varmß og Ílfusforir, Ílfushreppi, Grafningshreppi, ┴rnessřslu. (1) Varmß frß uppt÷kum ßsamt Ílfusforum. M÷rk svŠ­isins a­ vestan fylgja t˙nj÷­rum frß Varmß a­ Hrauni ßsamt Ůurßrhrauni. A­ austan frß Varmß a­ Glj˙furß og su­ur me­ t˙nj÷­rum a­ Ílfusß ßsamt ArnarbŠliseyjum, ■a­an Ý vestur a­ Hrauni. (2) Ílfusforir eru vÝ­ßttumiklar, blautar engjar me­ miklu og fj÷lskr˙­ugu fuglalÝfi. Varmß hefur miki­ vÝsindalegt gildi.

752.
HengilssvŠ­i­, Ílfushreppi, Grafningshreppi, ┴rnessřslu. (1) Vatnasvi­ GrŠndals, Reykjadals og Hengladala ßsamt Marardal og Engidal nor­an H˙sm˙la. A­ sunnan liggja m÷rk um Skar­smřrarfjall, Orrustuhˇl og Hengladalsß a­ Varmß. (2) Stˇrbroti­ landslag og fj÷lbreytt a­ jar­frŠ­ilegri ger­, m.a. jar­hiti.

753.
Eldborgir vi­ Lambafell, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) Eldv÷rpin, hrauntra­irnar frß ■eim ßsamt hrauninu umhverfis. (2) Formfagrar eldst÷­var frß s÷gulegum tÝma.

754.
Eldborg undir Meitlum, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) GÝgurinn og nŠsta nßgrenni hans. (2) Stˇr gjallgÝgur.

755.
Raufarhˇlshellir, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) Raufarhˇlshellir Ý Leitahrauni ß Hellishei­i. (2) Alllangur og merkur hellir Ý hrauni frß n˙tÝma.

756.
Fj÷rum÷rk vi­ Hjalla, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) Malarkambur su­vestur af Hjalla Ý Ílfusi. (2) Minjar um sjßvarst÷­ubreytingar Ý lok Ýsaldar.

757.
Hafnarnes vi­ Ůorlßksh÷fn, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) SvŠ­i­ sunnan bygg­ar Ý Ůorlßksh÷fn vestur a­ Flesjum. (2) ┌tivistarsvŠ­i Ý grennd vi­ ■Úttbřli.

758.
StakkavÝk og HlÝ­arvatn Ý Selvogi, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) J÷r­in StakkavÝk ßsamt HlÝ­arvatni. (2) ┴ svŠ­inu er a­ finna allar helstu ger­ir lÝfsamfÚlaga ß Reykjanesskaga.

759.
Skßlarhei­i, Rau­hˇll, Bunuhˇlar og HßlsagÝgir, Skaftßrhreppi, V-Skaftafellssřslu. (1) Til austurs rŠ­ur lÝna sem hugsast dregin um Innra-Hr˙tafjall, Fremra-Hr˙tafjall og Holtsborg. A­ ÷­ru leyti afmarkast svŠ­i­ af lÝnu ˙r 374 m hŠ­arpunkti Ý Hellnamřri Ý topp Kanafjalla og sÝ­an eftir Lambshagaß til ßrmˇta vi­ Skaftß. Frß ßrmˇtum liggja m÷rkin Ý beina lÝnu sem hugsast dregin um ┴rhˇl su­ur a­ ■jˇ­vegi nr. 1 og fylgja sÝ­an ■jˇ­veginum til austurs a­ Dyngjum. (2) Fj÷lbreytt og fagurt landslag, rÝkulegur grˇ­ur, skˇglendi. GjallgÝgara­ir frß n˙tÝma. Rau­hˇll er afar sÚrstakur rau­ur gjallgÝgur sem stendur um 80 m yfir umhverfi­. HßlsagÝgir eru gjall- og klepragÝgar ß um 3 km langri gÝgar÷­ frß n˙tÝma.

760.
GrŠnifjallgar­ur, V-Skaftafellssřslu. (1) Fjallgar­urinn ß milli Tungnßr og Eldgjßr. Til nor­vesturs rß­a Tungnß og austurm÷rk Fri­lands a­ Fjallabaki. Til su­urs rŠ­ur lÝna ˙r Torfaj÷kli austur Ý Svartahn˙k. Til austurs og nor­urs rß­a nor­vesturm÷rk svŠ­is nr. 706 og lÝna ˙r Gjßtindi Ý Sveinstind og ■a­an Ý J÷kulvatn. (2) Stˇrbroti­ og fj÷lbreytt landslag. VinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i. Ăskilegt er a­ tengja svŠ­i­ Fri­landi a­ Fjallabaki.

761.
Emstrur og Fjallabak, Rangßrvallasřslu, V-Skaftafellssřslu. (1) LandsvŠ­i­ ß milli svŠ­is nr. 730, og Fri­lands a­ Fjallabaki annars vegar og ١rsmerkur og Mřrdalsj÷kuls hins vegar. Til vesturs rŠ­ur lÝna ˙r J÷kul÷ldum um ١rˇlfsfell og Smßfj÷ll Ý Vondubjalla. Til austurs og nor­urs rŠ­ur lÝna ˙r Íldufelli um Svartafell Ý Svartahn˙k og ■a­an Ý Torfaj÷kul. (2) Stˇrbroti­ og fj÷lbreytt landslag. VinsŠlt ˙tivistarsvŠ­i. Ăskilegt er a­ tengja svŠ­i­ Fri­landi a­ Fjallabaki.

762.
Kßlfshamar, P÷stin og Dysjarhˇll, V-Eyjafjallahreppi, Rangßrvallasřslu. (1) Klapparhˇlar framan vi­ Hvammsn˙p. (2) Klappir ˙r ankaramÝti, sem er basalt me­ ßberandi přroxen- og ˇlivÝndÝlum. Klappirnar setja sterkan svip ß umhverfi­ og vi­ P÷stina er tengd ■jˇ­saga.

763.
HrosshagavÝk, Biskupstungnahreppi, ┴rnessřslu. (1) HrosshagavÝk og mřrlendi sunnan Reykjavalla. (2) Votlendi me­ miklu fuglalÝfi.

764.
Skßlholtstunga og Mosar, Biskupstungnahreppi, ┴rnessřslu. (1) Tungan milli HvÝtßr og Br˙arßr. Til nor­urs og austurs rŠ­ur KerslŠkur og lÝna ˙r honum um Br˙nir Ý HvÝtß rÚtt sunnan vi­ Torfholt. (2) VÝ­lent lÝtt raska­ votlendi me­ fj÷lbreytilegum grˇ­ri og dřralÝfi. Jar­hiti vi­ Ůorlßkshver ■ar sem skapast skilyr­i fyrir sÚrstŠtt samspil jar­hita og grˇ­urs.

765.
Selsflˇ­, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Votlendi ne­an vi­ br˙ yfir Br˙arß milli ßrinnar og ■jˇ­vegar. Til su­urs markast svŠ­i­ af lŠk ˙r Mosfellsgili. (2) LÝtt raska­ votlendi me­ fj÷lbreyttum grˇ­ri og fuglalÝfi.

766.
Flatholt - Rei­holt, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) SvŠ­i­ vestan vi­ Br˙arß frß ■jˇ­vegi nor­ur a­ rŠktu­u landi vi­ bŠinn Haga. Til vesturs markast svŠ­i­ af vegi a­ Haga. (2) LÝti­ spillt votlendi me­ fj÷lbreytilegum grˇ­ri og fuglalÝfi.

767.
Reykjanes, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Reykjanes utan rŠkta­s lands. (2) Heillegt fj÷lbreytilegt votlendi. Ůar finnst jar­hiti sem skapar skilyr­i fyrir sÚrstŠtt grˇ­urfar. Miki­ fuglalÝf ß ÷llum tÝmum ßrs.

768.
Ůorkelsholt-Hamrar, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) SvŠ­i utan rŠkta­s lands ß milli Ůorkelsholts og bŠjarins Hamra. Til vesturs markast svŠ­i­ af ■jˇ­vegi og til austurs af HvÝtß. (2) VÝ­ßttumiki­ votlendissvŠ­i, sem vir­ist a­ talsver­u leyti ˇskert.

769.
Arnarholt og ArnarbŠli, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) SvŠ­i­ ß milli H÷skuldslŠkjar og Markakeldu. (2) Fagurt landslag vi­ HvÝtß undan Arnarholti. ┴in ■rengir sÚr ■ar Ý hvÝtfyssandi fl˙­um milli ■riggja grˇskumikilla hˇlma. Fallegt votlendi milli Arnarholts og klettaborga vi­ ArnarbŠli, ■ar sem ß­ur voru ßveitur.

770.
Kßlfshˇlar, B˙rfells- og HŠ­arendalŠkur, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Kßlfshˇlar og lŠkirnir ßsamt spildu me­fram ■eim. Digrihˇll. (2) Kßlfshˇlar eru gjallgÝgar ß stuttri sprungu vestan vi­ Sey­ishˇla. HŠ­arendalŠkur rennur Ý B˙rfellslŠk sem rennur Ý Sogi­. Fallegir lŠkir Ý hraunja­ri Ý grennd vi­ ÷rt vaxandi sumarh˙sabygg­. Digrihˇll er gervigÝgamyndun Ý hrauninu ˙r Kßlfshˇlum.

771.
Laugarmřri og Bauluvatn (Baulutj÷rn ), GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Laugarmřri, Bauluvatn og votlendi milli ■ess og B˙rfells nor­an vi­ rŠkta­ land. (2) Votlendi­ milli B˙rfells og Bauluvatns er ein stŠrsta ˇspillta hallamřrin ß svŠ­inu. Miki­ fuglalÝf.

772.
Kringlumřri og umhverfi, GrÝmsneshreppi, ┴rnessřslu. (1) Mřrin ßsamt nßnasta umhverfi. (2) Smßmřrarsund inniloku­ af hrauni.

773.
Villingavatn, Grafningshreppi, ┴rnessřslu. (1) Vatni­ sjßlft, votlendi­ umhverfis og a­dragandi ■ess. (2) Votlendi me­ fj÷lbreyttum grˇ­ri og fuglalÝfi.

774.
Kerin (Grřlupottar), Selfossi. (1) Kerin fj÷gur og nßnasta umhverfi ß tjaldsvŠ­i bŠjarins. (2) SÚrkennilegar jar­myndanir Ý Ůjˇrsßrhrauni, stŠrsta keri­ er me­ hraunhvelfingu. FrŠ­slugildi.

775.
Kalda­arnesengjar og Kalda­arneseyjar, SandvÝkurhreppi, Eyrarbakkahreppi, ┴rnessřslu. (1) Engjar og votlendi Ý Straumnesi og allt su­ur a­ Ëseyrarnesi. Til austurs rŠ­ur rŠkta­ land jar­anna Kalda­arness, Hrei­urborgar og jar­a Ý Flˇagaflshverfi. (2) Fj÷lbreytt votlendi me­ grˇskumiklum grˇ­ri og fj÷lbreyttu fuglalÝfi.

776.
V÷tn, tjarnir og flˇ­ vi­ Stokkseyri, Stokkseyri, ┴rnessřslu. (1) V÷tn, tjarnir og flˇ­ nor­an vegar nr. 33, frß vesturenda Hafli­akotsvatns austur ß Stokkseyrarhei­i. Hafli­akotsvatn og Selvatn ßsamt mřrum ß milli ■eirra, Skerflˇ­, LaugadŠl, ┴sgautssta­avatn og Kakkavatn vestan Ý Stokkseyrarhei­i. (2) Fj÷lbreytilegt land me­ m÷rgum litlum v÷tnum og tj÷rnum. Grˇ­urfar er mj÷g fj÷lbreytt og margvÝslegur vatnagrˇ­ur Ý v÷tnunum. Au­ugt og fj÷lbreytilegt fuglalÝf.

777.
Gamla-Hraun og nßgrenni, Eyrarbakkahreppi, ┴rnessřslu. (1) Landspilda milli fj÷ru og vega nr. 33 og 34, vestan Hraunsßr og austan Litla-Hrauns. (2) Fj÷lbreytt lÝfrÝki.

778.
Fj÷rum÷rk vestan Ůurßrhn˙ks, Ílfushreppi, ┴rnessřslu. (1) Fj÷rukambar ofan vi­ bŠinn Ůurß ofan vi­ ■jˇ­veg. (2) Fj÷rukambar, er sřna tvŠr til ■rjßr mismunandi sjßvarst÷­ur, m.a. um 6 m hŠ­ yfir n˙verandi fj÷rum÷rkum. Hnullungafj÷rubor­in eru sřnileg vestur a­ ١roddsst÷­um og greinanleg austur fyrir Ůurßrhn˙k ■ar sem sjß mß lßbarinn helli skammt frß hrauntr÷­inni nŠst hn˙knum. Gleggstu minjar um sjßvarst÷­ubreytingar Ý Ýsaldarlok ß ■essum slˇ­um.





N┴TT┌RUVERNDARR┴đ nvvefur@ismennt.is